Svend Erik Petersen: Aabenraa er en fattig Sønderborg-forstad

Arkivfoto

Arkivfoto

25. januar 2014 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Svend Erik Petersen, Socialdemokraterne, skriver:

Debatten om sygeplejeskolens fremtidige placering kører nu. Tove Larsen var ude efter den mens hun endnu var borgmester i Åbenrå. Jeg troede efterhånden Åbenrå havde fået nok raget til sig med akutsygehuset og hele psykiatriområdet og at byrådet i Åbenrå ville indstille deres krig mod Sønderborg.

Ligeledes håbede jeg, at et nyt byråd i Sønderborg og Åbenrå kunne give en ny start på en bedre fremtid sammen. Desværre fortsætter det nye byråd i Åbenrå linjen som Tove Larsen har fulgt i hendes regeringstid. Jeg er rystet og finder det beskæmmende at en kommune åbenbart er så fattig at de har brug for konstant at genere nabokommunerne med at stjæle arbejdspladser fra dem. I skulle skamme jer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og lad os så lige slå fast:
Uddannelsesinstitutionerne på Alsion har et optageområde som rækker helt til Kina. Faktisk er der en hel del studerende fra Kina. Optageområdet fejler vist ikke noget. Mange unge både fra Sønderborg og Åbenrå rejser til København, Odense, Århus m.v. for at studere. Så kan de unge vel også rejse til Sønderborg.

Her sker der da noget for de unge – også i fritiden.
Tove Larsen siger Sønderborg er en blindtarm! Jeg påstår, Åbenrå er en fattig forstad til Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jeg kan skam også godt smide med mudder på nabokommunen, når jeg på den måde bliver provokeret!

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...