Sønderborg Kommune har torsdag udsendt en kort pressemeddelelse om, at Humlehøj Svømmehal midlertidigt er lukket. Årsagen er et fund af afføring i vandet, som har gjort det nødvendigt at reagere hurtigt for at sikre de badendes sundhed.
“Humlehøj Svømmehal er midlertidigt lukket som følge af et fund af afføring i vandet. Sønderborg Kommune arbejder lige nu på at sikre den nødvendige vandkvalitet, så svømmehallen kan genåbne forsvarligt”, oplyser kommunen.
Svømmehallen forventes at åbne igen i morgen, fredag den 20. marts 2026, klokken 15.00.
















