Sweatre bliver til huer – og børn til glade givere

3. november 2017 Uddannelse Skrevet af: Ole Kæhler

Salvation Army Redesign CPH tager for første gang uden for København med et læringsforløb. Det indledes mandag med en workshop for lærere, men involverer hen over vinteren elever fra Sønderborg Kommunes 5. og 6. klasser i at producere huer af brugte sweatre.

Herefter starter et skoleforløb, hvor eleverne bliver undervist i designopgaven, og forløbet slutter med en udstilling af de færdige huer.

Forløbet tager afsæt i tankerne om at glæde andre og give nyt liv til brugt tøj. Temaet er “Fra brugt sweater til en ny hue” og handler både om bæredygtighed og om glæden ved at gøre noget godt for andre. Konkret er det kasserede sweatre, der får nyt liv.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Julen nærmer sig, og det er for mange en tid, hvor man oplever glæden ved at give og gøre en forskel for andre. Derfor syr eleverne to huer – en hue til sig selv og en anden til én, som eleven gerne vil glæde med en varm hilsen. Vores ønske har været at skabe et socialt bæredygtigt designforløb, og vi glæder os meget til samarbejdet med Salvation Army Redesign CPH”, siger Oliver Jon Christensen, koordinator i House of Creativity.

”Eleverne får mulighed for at sende varme tanker ind under huen ved hjælp af digitale hang tags, som de hæfter på deres hue. Med en QR-kode kan man se elevens videohilsen på sin telefon og høre om tankerne bag huen”, siger Oliver Jon Christensen i en pressemeddelelse.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...