Swipbox har tredoblet omsætningen i 2021

28. februar 2022 Erhverv Skrevet af: Redaktion

SwipBox, der leverer pakkeboks-løsninger til hele verden, tredoblede i 2021 sin omsætning og leverede flere end 10.000 pakkebokse. Det fremgår af virksomhedens seneste årsregnskab, som også viser, at SwipBox nu er verdensledende på pakkeboks-teknologi – og resultaterne følger med.

Omsætningen er mere end tredoblet fra 78 millioner kroner i 2020 til 242 millioner i 2021.

Resultat efter skat på 88 millioner kroner.

Levering af over 10.000 pakkebokse i 2021

Den verdensomspændende pakkeboksvirksomhed, som har hovedsæde på Ellegårdvej, har siden sin opstart i 2012 haft Clausen Group og Vækstfonden som langsigtede investorer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Investorer, der konsekvent har troet på den lokale virksomhed, og ikke rystet på hånden, når store investeringer undervejs er blevet foretaget.

Grundlægger af SwipBox, Allan Kaczmarek, fortæller i en pressemeddelelse:

”Da jeg grundlagde virksomheden i 2012 havde jeg en vision om at skabe bedre muligheder for at hente pakker bestilt online. For at det kunne realiseres, har det været nødvendigt med store kapitalindsprøjtninger undervejs, ændret strategi og en solid tro fra alle på, at det kan lade sig gøre. I år kommer vi ud med et årsregnskab, der beviser, at troen og eksekveringen på vores strategi har båret frugt”.

Artiklen fortsætter under annoncen

SwipBox’ succes skyldes først og fremmest virksomhedens Infinity pakkeboks, som i Danmark kendes under navnet Nærboks. Infinity er batteridrevet, og kræver hverken WiFi eller mobilforbindelse, hvilket betyder, at boksen kan installeres på under 5 minutter. SwipBox nyder også godt af den stigende nethandel, som SwipBox’ Infinity pakkebokse er særdeles velegnede til at håndtere.

Administrerende direktør Jens Rom fremhæver, at SwipBox kun lige er begyndt på sin rejse.

”Vi er begunstiget af fremsynede, tålmodige ejere, der har tillid til vor langsigtede strategi, som nu har vist sin værdi. Det har givet ro hos medarbejdere og ledelse, og jeg er utrolig stolt af, hvad vi i fællesskab har præsteret”, siger Jens Rom.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Men vi skal videre – det er kun lige begyndelsen”.

SwipBox satte sig allerede i 2020 et ambitiøst mål for 2021: Levering af 3 gange så mange bokse som i 2020 – helt præcist 10.000 pakkebokse. Målet blev indfriet og tilmed overgået, så medarbejderne fik en overraskelse med november-lønnen, hvor der var lagt en bonus på 25.000 kroner oveni.

SwipBox fortsætter væksten i 2022, hvor nye ambitiøse mål skal nås. For at nå i mål fokuserer selskabet på at ansætte mange flere dygtige medarbejdere.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi ser på attitude, vilje og team-spirit, når vi ansætter”, siger Jens Rom.

”Vi har et fantastisk sammenhold, og nye kollegaer er meget velkomne, men de skal være dygtige holdspillere. Møder vi sådan en potentiel kollega, så er vi klar til at ansætte, inden behovet opstår, for med den vækst vi er inde i, så er det kun et spørgsmål om tid”, siger Jens Rom

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...