SwipBox er hele tiden på vej med det næste produkt

Shannon Braun er med til at gøre ideer til produkter.
Shannon Braun er med til at gøre ideer til produkter.
3. november 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

SwipBox er vokset fra at være en lille kreativ iværksættervirksomhed, hvor Allan Kaczmarek blot behøvede at se sin kompagnon i øjnene og spørge: Er det dét vi skal? – og så var det den retning, tingene tog.

”I dag er SwipBox en stor virksomhed, og dermed har vi mindre bevægelighed. Men vi skal stadig kunne forny, udvikle og blive bedre”, siger grundlægger Allan Kaczmarek til SønderborgNYT.

”Innovation skal der ganske enkelt være tid og plads til – hvilket også er en helt naturlig del i vores arbejde med forskellige kundeprojekter”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Altså kan SwipBox-ledelsen ikke tillade sig at blive magelige og sige, at det vi har, det kører glimrende og det er fint.

”Vi skal hele tiden se fremtidens behov, og vi har lavet et såkaldt ’Innovationsforum’, hvor gode ideer samles op, så vi hele tiden er på forkant, definerer nye produkter og ser hvilke af dem, vi skal satse på”, siger Allan Kaczmarek. Alle medarbejdere byder ind med ideer til Innovationsforummet.

Han fortæller videre, at selvom SwipBox er blevet stor, så holdes der fast i, at medarbejderne skal være præget af en gnist og have et specielt glimt i øjet – det skal nemlig være sjovt at tage på arbejde, og arbejdsgangene og idéerne skal ikke kvæles i bureaukrati.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og én af de nye ideer er, at det skal være muligt at åbne en låge i en Infinity pakkeboks og tage sin pakke ud, uden at skulle have mobiltelefonen op af lommen.

”Når man står med sin mobiltelefon i den ene hånd, så kan det være besværligt at tage pakken ud af boksen – og derfor har vi udviklet software til et smartwatch, så lågen kan åbnes med uret i stedet for telefonen”, siger Allan Kaczmarek.

Multimediedesigner Shannon Braun, som bor i Flensborg, arbejder sammen med tech-medarbejderne, når der skal laves apps.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi arbejder tæt sammen, og jeg hjælper med udseende og layout. For mig er det virkeligt fint at have nogen at sparre med, og jeg kan også li’ at se ideer tage form og blive til noget”, siger Shannon Braun.

Shannon Braun var også med til at udvikle den app, som anvendes i et smartwatch.

”Man skal bare åbne app’en på sit ur og trykke – og så går lågen op, og du kan tage pakken”, siger hun – og tilføjer, at det er dejligt at være med til at bære ideerne ud i det virkelige liv.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Hvis ikke vi selv prøver ideerne af, så skal vi huske, at så er der andre, der gør det”, siger Shannon Braun og fortæller, at hun er rigtig glad for at være en del af SwipBox.

”Jeg kan rigtig godt li’, der er plads til vores forskellighed og det, at vi arbejder sammen på kryds og tværs, gør, at vi har et rigtigt godt fællesskab. Jeg har været her i omkring to år og pendler gerne fra Flensborg til Ellegaardvej, fordi jeg synes, jeg får lov til at gøre en forskel”.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...