SwipBox hædrer Peter Mads Clausen

24. februar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag eftermiddag hædrede SwipBox Sønderborgs Æresborger, Peter Mads Clausen, på Rådhustorvet.

SwipBox-direktør Allan Kaczmarek havde fragtet en splinterny Nærboks ind foran Rådhuset, hvor han stod sammen med borgmester Erik Lauritzen og transportminister Benny Engelbrecht.

“Vi vil gerne sige tak til Sønderborg Kommune, fordi I var med på, at vi startede udbredningen af Nærbokse her – og vi har – som tak – valgt at hædre æresborger Peter Mads Clausen, som også er en del af SwipBox, og det gør vi med en boks med hans billede på”, sagde Allan Kaczmarek.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi er stolte hver gang en af ‘vores’ virksomheder går foran og vi er glade for at være med i omstillingen”, sagde borgmester Erik Lauritzen.

Benny Engelbrecht sætter også pris på udbredelsen af Nærbokse til hele landet.

“Det er et grønt initiativ og så er det lavpraktisk”, sagde han.

Borgmesteren ser gerne, der kommer endnu flere Nærbokse indenfor kommunegrænsen.

“Og meget gerne i de mindre landsbyer, hvor folk jo også får pakker”, sagde han.

Allan Kaczmarek svarede med at sige, at de nok skal komme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter Peter Mads Clausens portræt blev afsløret, blev Nærboksen kørt til det sted, hvor den skal virke.

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...