Sydbank i Sønderborg hædres for at være en socialt ansvarlig virksomhed

Sydbank i Sønderborg får tildelt Sønderborg i Arbejde-mærket
Sydbank i Sønderborg får tildelt Sønderborg i Arbejde-mærket
18. januar 2023 Erhverv Skrevet af: Michael Kjær

På fredag skal en lang række lokale virksomheder hædres for deres samfundsansvar i Sønderborg Kommune. Det sker ved en event på EUC, hvor styregruppen for Sønderborg i Arbejde vil uddele Sønderborg i Arbejde-mærket.

En af de lokale virksomheder, der skal anerkendes for deres samfundsansvar, er Sydbank i Sønderborg og det glæder områdedirektør Bente Holm Skylvad:

”Vi er stolte over, at vi får tildelt beviset på vores lokale samfundsansvar, noget vi arbejder med hver dag gennem løbende uddannelse af vores personale i vores afdeling i Sønderborg og Gråsten. Vi har tre medarbejdere i flexjob og har fire finansøkonomer som lærlinge”, siger Bente Holm Skylvad til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sydbank har de seneste år oprustet på alle fronter og er i dag Sønderborgs største pengeinstitut målt på både kunder og medarbejdere samt de produkter og kompetencer, der står til rådighed for de lokale kunder.

”Vi har opbygget et lokalt finanshus og lige nu er vi 49 medarbejdere, der tilbyder rådgivning af private, erhverv, investering og Privat Banking-kunder, siger Bente Holm Skylvad.

Sønderborg i Arbejde-mærket tildeles de virksomheder, der giver plads til mennesker i udsatte positioner, bekæmper sygefravær og fremmer god trivsel samt til de virksomheder der bidrager til styrkede kompetencer og uddannelse for fremtidens arbejdskraft.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi har rigtig mange karrieremuligheder, både i afdelingen i Sønderborg og i Gråsten, og alle vores rådgivere bliver løbende certificeret indenfor de grundlæggende rådgivningsområder på bolig, investering og pension og dermed bidrager vi til at styrke de lokale kompetencer og uddanne til fremtiden”, siger områdedirektøren, der også er stolt over, at Sydbank i Sønderborg er det eneste pengeinstitut der modtager hæderen for at være en socialt ansvarlig virksomhed.

I alt bliver 58 lokale virksomheder hædret på fredag og formanden for Arbejdsmarkedsudvalget og formand for Styregruppen Sønderborg i Arbejde, Jan Prokopek Jensen, glæder sig over den store opbakning:

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er første gang, at vi uddeler Sønderborg i Arbejde-mærket, så det er ekstremt positivt, at så mange virksomheder ønsker at få mærket. Det sociale ansvar er en vigtig dagsorden for styregruppen for Sønderborg i Arbejde, og vi ser frem til at hædre alle modtagere med denne markering”, siger han i en pressemeddelelse.

Blandt virksomhederne som hædres –  udover Sydbank – er Brugsen for Als og Sundeved, Torve-hallen, Bauhaus i Sønderborg, Danfoss, Skoringen Borgen og DAMM Cellular Systems samt mange flere.

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...