Sydbanks mindeord for Dorthe Iversen

Mindeord for Dorthe Iversen
Mindeord for Dorthe Iversen
4. marts 2024 Samfund Skrevet af: Redaktion

Chok og stilhed fyldte os alle, da vi erfarede, at Dorthe Iversen efter en almindelig arbejdsdag endte dagen på Odense Universitets hospital. Den 29. februar sov hun så ind med sine kære omkring sig efter meget kort tids sygdom.

Dorthe Iversen har haft din gang i Sydbank i 35 år, hvor hun altid har været pligtopfyldende og dygtig i hendes arbejde med at rådgive, servicere og give gode kundeoplevelser. Dorthe Iversen var et kendt ansigt på Als, hvor hun har været rådgiver i afdelingerne Fynshav, Augustenborg, Guderup og Sønderborg. Efter nogle år på vores hovedsæde i Aabenraa vendte Dorthe Iversen retur til Sønderborg som servicerådgiver i 2022, hvilket var til stor glæde for mange af hendes tidligere kunder. Dorthe Iversen arbejdede altid kompetent og med et smil overfor kunderne, intet under at hun var meget vellidt af såvel kunder som kollegaer.

Som kollega vil Dorthe Iversen blive husket for hendes hjælpsomhed, hun gik gerne en ekstra mil for at hjælpe en kollega eller en kunde. Hun tog altid hånd om dem der måtte have brug for det, og hjalp på hendes egen støttende, opmuntrende og om nødvendigt med trøstende ord.  Dorthe var meget opmærksom og betænksom, hvilket man som kollega kunne opleve ved at hun sendte en hilsen, når en nærtstående hos kollegaen havde en mærkedag.

Vi vil alle komme til at savne Dorthe Iversens skønne smil og latter – ingen var i tvivl om, når hun var mødt ind om morgenen, for det kunne vi høre og se. Glæden i hendes øjne var altid tilstede, men når hun talte om sin familie, så blinkede hendes øjne som stjerner.

Stoltheden over de to drenge, Martin og Jacob, der havde fundet sammen med Cecilie og Melina var meget stor, så da Jacob og Melina blev forældre til Aelon og Dorthe Iversen blev farmor blev der serveret farmorkage til alle i afdelingen. Familien betød alt for Dorthe Iversen og hun havde stor glæde ved at skulle mødes med familien. Bopælen i Gråsten blev delt med Benny, hvor hun også kunne yde nærhed og omsorg overfor Bennys tre børn, Diana, Danny og Dion.

Dorthe Iversen, du vil blive savnet  –  men du vil for altid være i vore hjerter og vi vil mindes dig som den søde, positive, hjælpsomme og glade kollega med det skønne grin og smil.

Ære være hendes minde.

29. april 2024 Erhverv, Nordborg

Sponsoraftale sendte godt 23.000 kroner i kassen hos Nord-Als Boldklub

29. april 2024 Erhverv

Gennem sin sponsoraftale med OK og Kvickly Nordborg får Nord-Als Boldklub et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 23.324,04 kroner. Man kan støtte Nord-Als Boldklub ved at tanke hos Kvickly Nordborg. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen. ”Sponsoraftalen  har stor betydning for Nord-Als Boldklub. Pengene går altid […]

Læs mere...