Syddanmark: Flere vil være håndværkere

27. december 2017 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

 Den seneste opgørelse, som dækker perioden januar-oktober, viser, at der er indgået 345 flere uddannelsesaftaler indenfor bygge- og anlægsfagene i 2017 i forhold til samme periode 2016.

Antallet af uddannelsesaftaler var 1.165 i 2016. Det tal er steget til 1.510 i 2017.

Det er en stigning på 29,5 procent.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg er rigtig glad for, at mange gerne vil være tømrere, murere og bygningsmalere. Det er især disse fag, der har fået mange flere lærlinge, og dem bliver der brug for i fremtiden”, siger Michael Mathiesen, formand for Dansk Byggeri i Syddanmark, og fortsætter:

“Samtidig ser vi et lille fald i antallet af lærlinge i skolepraktik på 8,5 procent. Det må gerne falde yderligere i den kommende tid. Vi gør sammen med virksomhederne og skolerne en stor indsats for at skaffe praktikpladser til de nye lærlinge, og jeg ser positivt på fremtiden inden for bygge- og anlægsbranchen”, siger han i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Også fremgang på landsplan

Opgørelsen fra Undervisningsministeriet viser, at antallet af uddannelsesaftaler inden for bygge- og anlæg i perioden januar-oktober 2017 er 6.896. Det er 877 flere aftaler end samme periode året før, og det svarer til en stigning på 14,6 procent.

Den udvikling skal ses i relation til den generelle negative udvikling blandt erhvervsuddannelser, der viser et fald på 1.936 uddannelsesaftaler.

Dermed går erhvervsuddannelserne samlet set tilbage på trods af den fine fremgang inden for bygge- og anlæg.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...