Syddanske sygehuse er klar til flere Corona-patienter

7. april 2020 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler
Sygehusene i Region Syddanmark har været i fuld gang med at tilpasse sig den virkelighed, som coronavirussens udbredelse har medført.
Flere intensivpladser, mere personale og et uvant stort forbrug af værnemidler er nogle af de udfordringer, som sygehusledelserne og medarbejderne har skullet forholde sig til, skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.
Heldigvis har det vist sig, at smittekurven er stagnerende, hvilket har medført færre indlagte patienter med COVID-19 end frygtet. Dermed peger alt på, at de syddanske sygehuse vil kunne håndtere de kommende uger og måneder.
Artiklen fortsætter under annoncen

En mangedobling af intensivpladserne

I Region Syddanmark oprettes der løbende intensivpladser, som der bliver behov for det. Der er mulighed for at oprette i alt 164 intensivpladser, der kan stå klar til at modtage patienter med COVID-19. Fordelt ud på sygehusenhederne ser tallene således ud:

Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus – 67

Sygehus Lillebælt: 46

Sygehus Sønderjylland: 28

Sydvestjysk Sygehus: 23

Derudover har Region Syddanmark 74 intensivpladser, der er reserveret til patienter med andre problematikker. På den baggrund forventer Region Syddanmark, at sygehusene kan modstå et eventuelt højere pres.
Artiklen fortsætter under annoncen

Sammen med intensivpladserne har sygehusene sat gang i en stort arbejde med at efteruddanne omkring 800 sygeplejersker til at kunne assistere på intensivafdelingerne.
Langt flere respiratorer i regionen
En intensivplads er ikke nødvendigvis lig med en respirator til at hjælpe med at trække vejret, men med coronavirussen har det været nødvendigt også at sikre sig endnu flere respiratorer. Virussen medfører sygdommen COVID-19, der kan påvirke patienternes evne til at trække vejret.
Artiklen fortsætter under annoncen

Region Syddanmark har bestilt 35 ekstra respiratorer, som man håber på at modtage denne uge, og medio maj vil regionen modtage yderligere 20 respiratorer.
Region Syddanmark har med anskaffelse af ekstra respiratorer en kapacitet på ca. 300 anæstesiapparater og respiratorer, som begge kan bruges til at hjælpe patienterne med at trække vejret.

Beskyttelse af personalet er i fokus

Det er ikke nogen hemmelighed, at det har været endog meget vanskeligt at anskaffe værnemidler nok til sygehusene. Forbruget af værnemidler som visirer, mundbind og kitler er med virussens ankomst steget markant, og samtidig har efterspørgslen på markederne været voldsom.
Artiklen fortsætter under annoncen

Region Syddanmarks indkøbsansvarlige arbejder intenst på løbende at få produkterne hjem, og her har regionen oplevet en enorm opbakning fra danske virksomheder.
En flot jobbank i ryggen
Region Syddanmark oprettede – i stil med de resterende regioner – en jobbank, hvor studerende, pensionister og andre social- og sundhedsprofessionelle kan melde sig, hvis der bliver behov for ekstra hænder.
Artiklen fortsætter under annoncen

Opfordringen blev taget op af syddanskerne, og i dag er der over 2.100, der har meldt sig til at hjælpe til på sygehusene og de sociale tilbud, og de første vikarer er allerede begyndt deres arbejde i regionen.
HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 
19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...