Symfoniorkestret byder på to ikoniske mesterværker

15. januar 2023 Kultur
Arkivfoto
Arkivfoto

Der er to ikoniske mesterværker er på programmet, når Sønderjyllands Symfoniorkester spiller koncert i Alsion den 2. februar klokken 19:30 – og inden koncerten, klokken 18:30, er der koncertintro i auditorium 101.

Først skal publikum opleve Ludwig van Beethovens Tripelkoncert for violin, cello og klaver, almindeligvis kendt som Tripelkoncerten, komponeret i 1803. Valget af ikke mindre end tre soloinstrumenter gør det til en koncert for klavertrio, samt den eneste koncert, Beethoven nogensinde har afsluttet for mere end et enkelt soloinstrument, skriver symfoniorkestret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Herefter følger Don Quixote, et tonedigt af Richard Strauss for cello, bratsch og orkester, med undertitlen ’Fantastiske variationer over et tema med ridderlig karakter’. Værket er baseret på romanen af Miguel de Cervantes ’Don Quixote de la Mancha’. Strauss komponerede værket i München i 1897. Solocelloen repræsenterer Don Quixote, og solobratschen, tenortuba og basklarinet skildrer hans tro og lidt komiske væbner Sancho Panza.

Den anden variation skildrer den episode, hvor Don Quijote støder på en flok får og opfatter dem som en hær, der nærmer sig. Strauss bruger her bl.a. nogle skærende dissonanser i messingsektionen til at efterligne fårenes brægen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Solisterne ved denne koncert er Fedor Rudin på violin, Thomas Selditz på bratsch, Tamás Varga på cello og Jasminka Stančul på klaver. Alle fire er de repræsentanter for den traditionsrige klassiske wiener-musiktradition – både som solister og orkestermedlemmer i Wiens fornemmeste orkestre.

Hvis du ikke allerede har billet eller sæsonkort, så kan du finde en billet på symfoniorkestrets hjemmeside.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk
28. januar 2023 Kultur, Sønderborg

SMUK havde Dorthe Gerlach med til Nytårskoncerten

28. januar 2023 Kultur

Fredag aften spillede Slesvigsk Musikkorps Nytårskoncert i Alsion og inden musikken begyndte, så var J. P. Rasmussen fra Hjemmeværnet på scenen og byde velkommen. Det skyldes, at Hærhjemmeværnet og Lions Sønderborg og Alssund er sammen om at arrangere koncerten. “SMUKs Nytårskoncerter kom til Sønderborg i 2003 og det skyldes en meget fremsynet chef på Sønderborg […]

Læs mere...