Symfoniorkestret er på vej med Johannes Brahms’ dødsmesse, Ein deutsches Requiem

22. september 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Symfoniorkester opfører Johannes Brahms’ Ein deutsches Requiem med den danske verdensstjerne Michael Schønwandt og korsangere fra hele tre kor – og der sker lørdag den 7. oktober i Alsions koncertsal klokken 19:30.

Koncerten varer en time og et kvarter – og spilles uden pause.

Johannes Brahms var protestant og det var derfor ikke oplagt for ham at komponere en latinsk dødsmesse, som et requiem egentligt er. Han valgte i stedet at lave et udvalg af tyske tekster og derved tale direkte til publikum gennem både ord og musik. Derfor gav han selv værket titlen Ein deutsches Requiem, skriver symfoniorkestret.

Artiklen fortsætter under annoncen

Modsat de latinske tekster, der fokuserer på de døde, fokuserer teksterne i Brahms’ Requiem på de levende. Musikken repræsenterer rejsen gennem sorg: der er smerte, vrede og bedrøvelse, men også varme, trøst og ro.

Koncerten dirigeres af en dansk verdensstjerne, Michael Schønwandt, der gennem fem årtier har haft en enestående karriere. Han har gennem løbende gæstet Sønderjyllands Symfoniorkester og det er med glæde og stolthed, at de igen har mulighed for at præsentere ham for deres publikum. Han vil sammen med to dygtige solister og korene Vor Frue Kantori, Det Fynske Kammerkor og Filharmonisk kor opføre Brahms musikalske juvel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Læs mere og find dine billetter på sdjsymfoni.dk

29. april 2024 Samfund, Sønderborg

Opsigelsen af tolkeaftalen giver en del bøvl

29. april 2024 Samfund

Opsigelsen af tolkeaftalen betyder, at Sønderborg Kommune snarest muligt skal gennemføre en ny konkurrenceudsættelse af tolkeydelser. Det tager tid, men processen er sat i gang. I mellemtiden giver det os en del bøvl i sagsbehandlingen, hvor vi skal ud og finde andre tolke for at få løst de konkrete opgaver, hvor der er behov for […]

Læs mere...