Symfoniorkestret inviterer til Nytårskoncert

17. december 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Symfoniorkestrets nytårskoncerter har gennem årene cementeret sig som en tradition på den sønderjyske kulturscene. Selvom koncerten bliver spillet hele fire gange, trækker den stadigt et talrigt publikum, der hvert år fejrer nytår med orkestret i fyldte sale. Nytårskoncerten er mere end blot en musikalsk begivenhed; den er en festlig start på det nye år. Orkestret byder på en aften fyldt med velkendte toner, smægtende wienervalse og festlige sange, der sætter den rette stemning for nytårsfejringen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og det er i Alsions koncertsal den 4. januar, orkestret går på scenen med et alsidigt program, der spænder fra klassiske ørehængere til arier og traditionelle orkesterværker, som alle har en særlig plads i nytårsfejringen.

Ny musikchef ser frem mod det nye år

Det nye år markerer ikke kun begyndelsen på et nyt år for Sønderjyllands Symfoniorkester, men også starten på den nye musikchef, Adam Stadnickis, første fulde år i rollen. Efter at have tiltrådt i 2023, glæder han sig til at sætte sig præg på orkestrets rejse, der i 2023 inkluderede flotte koncerter i Grønland, på Færøerne, i Nordtyskland og hele den sønderjyske landsdel.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg er utroligt taknemmelig for den varme velkomst, jeg har fået fra både orkestret og publikum,” siger Stadnicki i en pressemeddelelse.

“Det kommende år bliver særligt spændende for mig som musikchef. Jeg ser frem til at bringe nye idéer og formater til vores koncerter og til at højne det kunstneriske niveau”, siger han.

Dirigent: Jon Svinghammar

Konferencier: Jesper Buhl

Sangsolister: Brit-Tone Müllertz, sopran, Mike Bracegirdle, tenor og Jens Søndergaard, baryton.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du finder billetter på symfoniorkestrets hjemmeside.

 

29. april 2024 Erhverv, Nordborg

Sponsoraftale sendte godt 23.000 kroner i kassen hos Nord-Als Boldklub

29. april 2024 Erhverv

Gennem sin sponsoraftale med OK og Kvickly Nordborg får Nord-Als Boldklub et stort beløb til foreningens kasse. Sponsorchecken lyder på hele 23.324,04 kroner. Man kan støtte Nord-Als Boldklub ved at tanke hos Kvickly Nordborg. Det er nemlig OK og forhandleren, der udbetaler pengene til foreningen. ”Sponsoraftalen  har stor betydning for Nord-Als Boldklub. Pengene går altid […]

Læs mere...