Symfoniorkestret spiller en udsolgt Sheherazade-koncert

10. november 2020 Kultur Skrevet af: Redaktion

Scheherazade er kvinden, som fortæller kaliffen, Shahryar, de 1001 nats eventyr i eventyret af samme navn. En historie i historien – eller mere rigtigt en samlehistorie. Oprindeligt var kaliffen gift med en kvinde, som han elskede højt, men hun var ham utro. Derfor besluttede han sig for at blive gift med en jomfru hver dag og han skar hovedet af jomfruen, når dagen var omme.

En dag blev han så gift med Scheherazade.

Hun var ikke som de andre – hun var meget mere forudseende og havde en historie til hver dag. Når dagen var omme, sagde hun, at hun ville fortsætte historien den følgende dag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Da kaliffen var nødt til at høre historien til ende, kunnee han ikke at dræbe hende. Efter 1001 nat med historier og uden at Shahryar har dræbt sin kone, slutter Scheherazade sine fortællinger, og der er Shahryar blevet så forelsket i hende og de lever lykkeligt til deres dages ende.

Den fortælling vil man kunne høre i Rimskij-Korsakovs musikalske gendigtning, hvor violinen tager rollen som eventyrfortællersken Sheherazade, skriver symfoniorkestret.

Værket er delt op i fire satser, der hver fortæller en historie: Havet og Sinbads skib, Historien om prins Kalender, Den unge prins og den unge prinsesse og Fest i Bagdad.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncertintroduktion på koncertdagen

Koncerten, som finder sted torsdag 19. november i Koncertsalen Alsion, er udsolgt.

Sønderjyllands Symfoniorkesters Venner arrangerer koncertintroduktioner kl. 19.00 før koncerten.

Corona-situationen gør, at der til introduktionen kun er et begrænset antal pladser og tilmelding er påkrævet.

Tilmelding sker via orkestrets administration på en mail til [email protected].

26. april 2024 Sport, Sønderborg

Tre hold fra Dybbøl Badminton var med til DM

26. april 2024 Sport

Dybbøl Badminton havde tre ungdomshold med til Danmarks Mesterskaberne for Ungdomsspillere, DMU, i henholdsvis U11, U13 og U15. Mesterskaberne fandt sted i Brande, Vorbasse og Gelsted og der var hold med fra hele landet. Holdene var kommet til finalekampene efter at have kvalificeret sig gennem regionale turneringer hen over sæsonen, skriver Dybbøl Badminton. Holdkampe i […]

Læs mere...