Symfoniorkestrets Sankt Hans-koncert rundes af med båltale og bål

Sankt Hans ved Alsion. Foto: Ole Kæhler

Sankt Hans ved Alsion. Foto: Ole Kæhler

19. juni 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Traditionen tro spiller Sønderjyllands Symfoniorkester festlig Sankt Hans-koncert i koncertsalen og det er på torsdag kl. 19.30 med efterfølgende bål, tale og fællessang i de smukke omgivelser ved Alsion.

Aftenens dirigent er malkovinderen fra 2021, Dmitry Matvienko, og programmet byder på Johan Svendsens Festpolonaise, Mozarts Klaverkoncert nr. 21 med solist Marianna Shirinyan og Tjajkovskijs symfoni nr. 5, skriver symfoniorkestret.

Som noget helt nyt er koncertprogrammet sammensat i samarbejde med publikum. Orkestrets programudvalg har inviteret publikum til at indsende deres musikønsker til Sankt Hans-koncerten og med mange inspirerende ønsker har programudvalget sammensat et flot koncertprogram med Johan Svendsens festlige kroningsmusik, en af Mozarts elskede klaverkoncerter og vaskeægte kærlighedsmusik af Tjajkovskij.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Tanken var at finde ud af hvad vores publikum ønsker at høre, hvis de helt selv og frit kan vælge, og det var en positiv overraskelse, hvor let det gik med at sammensætte programmet ud fra de mange indkomne ønsker”, fortæller musikchef Nikolaj Andersen, der sammen med tre musikere udgør programudvalget.

Aftenens dirigent, Dmitry Matvienko, er vinder af den prestigefyldte Malko Dirigent Konkurrence i 2021, hvor han vandt både førsteprisen og publikumsprisen.

Klaverkoncerten har pianist Marianna Shirinyan som solist. Hun har høstet adskillige priser i løbet af sin karriere og spillet utallige klassiske koncerter i Danmark og i udlandet både som solist og kammermusiker.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter koncerten er der bålfest på kajen og Café Alsion står traditionen tro for salg af ringriderpølser, øl, vin og vand – så der er lagt op til en festlig aften med alt hvad en Sankt Hans-aften indebærer.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...