Danmark bør gå med i Nationalparken Ostsee, siger Stephan Kleinschmidt

9. november 2022 Politik Skrevet af: Redaktion

Delstatsregeringen i Kiel ønsker at etablere en Nationalpark Ostsee fra 2025 og nationalparken skal omfatte 140.000 hektar fra Flensborg til Lübeck lyder det i den tyske regerings udspil, som beskrives i Flensborg Avis.

“Det er et rigtig godt og tiltrængt initiativ, men planen mangler det grænseoverskridende perspektiv”, siger byrådsmedlem Stephan Kleinschmidt fra Slesvigsk Parti i en pressemeddelelse. Han læner sig dermed op ad Danmarks Naturfredningsforenings holdning om et forpligtende samarbejde på tværs af grænsen, som kommer til udtryk i samme artikel.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er en kendt sag, at udfordringerne med alvorligt iltsvind og dårlig vandkvalitet i de østvendte indre farvande er de samme på begge sider af grænsen. Derfor skal løsningen også være grænseoverskridende eller i det mindste samtænkes.

“Det starter allerede med Flensborg Fjord, hvor det på tysk side er slut med muslingefiskeri i fjorden med bundskrabende redskaber, mens det på den danske side af fjorden fortsat er tilladt.  I stedet burde Danmark se Flensborg Fjord som et fælles anliggende og følge Flensborgs eksempel med et forbud mod muslingeskrab”, siger Stephan Kleinschmidt, der kommer med en opfordring til de ansvarlige på begge sider af grænsen:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Danmark bør gribe chancen og tilslutte sig planerne om at etablere en nationalpark langs de østvendte kyster. Pilen peger mod København og Kiel. Der skal sættes handling bag ord, samarbejdes, udveksles data og tages de nødvendige skridt for at sikre farvandenes plante- og dyreliv til gavn for naturen og menneskene i den dansk-tyske region”.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...