Tæt på udsolgt af byggegrunde i Lindehaven

11. marts 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Merete Lund Brock fra home i Sønderborg har haft travlt med at sælge byggegrunde på Jens Freudendahlsvej i Sønderborg, hvor det nye boligområde, Lindehaven, skal skyde op.

“Vi har kun tre byggegrunde tilbage og har altså solgt 13 – og hver tredje køber kommer udefra”, siger Merete Lund Brock til SønderborgNYT. Det tog tid at få gang i salget af grundene, men efter den første køber havde meldt sig, gik det stærkt.

Hun fortæller videre, at køberne kommer fra Kolding, Rødekro, Silkeborg, Hørup, Augustenborg, Gråsten og Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Aldersmæssigt er der god spredning. Det er seniorer, der flytter fra større boliger og børnefamilier – og de alle vil bygge nyt og selv bestemme, hvordan deres boliger skal være”, siger Merete Lund Brock, som gerne ser, at der udstykkes endnu flere byggegrunde i Sønderborg Kommune.

“Det vil være godt for os alle og i dag er det hver tredje, som køber grund, der kommer udefra, mens det tidligere var hver 10. køber, som ikke boede indenfor kommunegrænsen i forvejen”, siger hun.

“Og vi har jo brug for at blive flere”.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...