Tag med Høruphavspejderne på Nat i Naturen

23. august 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Til Nat i Naturen den 27. – 28. august kan alle være med og få nye naturoplevelser!

I år er der fokus på havet omkring os, og om eftermiddagen er der naturaktiviteter på den primitive overnatningsplads ved Trillen, Høruphav. Vi skal se nærmere på livet på stranden og i vandet, samt tilberede og smage på fisk, skriver Høruphavspejderne.

Der er forskellige muligheder for overnatning. Høruphavspejderne har eget hængekøje hotel, shelter og telte, ligesom man også er velkommen til selv at medbringe sit eget telt.Til aftensmad er der mulighed for at lave sin egen pizza i vores nye, flotte pizzaovn ved spejderhytten. Andre aftenaktiviteter er snobrød og mørketur i skoven.

Artiklen fortsætter under annoncen

Søndag morgen serveres en let morgenmad.

Alle er velkomne og det er gratis at deltage i arrangement, dog kræver det tilmelding.

Forplejning – aftensmad og morgenmad – koster 30 kr.

Aktiviteterne er målrettet børn i alderen 3.-15 år.

Læs mere om programmet og tilmeld dig på vores hjemmeside: horuphavspejderne.dk