Jens Jacob Tychsen, også kendt som Hr. Weyse, tager dig med på en forrygende tur bag kameraet og fortæller dig historien bag den folkekære TV2-serie, Badehotellet, der har taget hele Danmark med storm.
Det gør han i Sønderborg Teater den 30, oktober klokken 20, skriver arrangørerne.
I dette eksklusive musikalske foredrag, viser Jens Jacob Tychsen fotos, film og fraklip. Det bliver sjovt, musikalsk og ikke mindst super underholdende, når han fortæller om sangene, om samarbejdet med de andre skuespillere og om, hvordan sådan en serie egentlig bliver til.
Du får naturligvis også et genhør med flere af de skønne gamle sange fra serien, som Jens Jacob Tychsen på magisk vis vil fremføre – og desuden fortælle historien om, hvordan de er blevet vakt til live.
På allerbedste og mest charmerende Jens Jacob Tychsen-manér – også kendt som Hr. Weyse i den populære serie – vil du også høre om dårlige anmeldelser, vind og vejr ved Vesterhavet og meget, meget mere. Til slut er der mulighed for spørgsmål og for at deltage i ’Den Store Badehotels-Quiz’.
















