Tag med ind i tegnefilmenes verden med Lars Thiesgaard

Hør stemmerne fra Disney og store tegnefilmklassikere live. Pressefoto

Hør stemmerne fra Disney og store tegnefilmklassikere live. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Der bliver garanti for grin, nostalgi og genkendelige stemmer, når Lars Thiesgaard inviterer publikum med på en rejse gennem dansk dubbings guldalder. Torsdag den 16. oktober 2025 deler han ud af sine erfaringer og stemmer, når han gæster Sønderborg med foredraget Manden med de 1000 stemmer 2.

I 1990’erne var Lars Thiesgaard en af de centrale skikkelser i dansk dubbing og lagde stemme til alt fra Sorteper og Georg Gearløs til Monty Mus og Don Karnage.

Under foredraget genopliver han de ikoniske karakterer og fortæller om arbejdet bag klassiske serier som ‘Flintstones’, ‘Scooby-Doo’ og ‘Darkwing Duck’ – og de store biografhits som ‘Løvernes Konge’, ‘Aladdin’ og ‘Skønheden og Udyret’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der bliver vist små klip fra både serier og film, og Lars Thiesgaard giver publikum en live-dubbingoplevelse, før aftenen rundes af med mulighed for autografer og selfies.

Arrangementet finder sted torsdag den 16. oktober 2025 klokken 19:00 på Sønderborghus.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...