Tag med på en oplevelsestur på Kær Vestermark

1. september 2019 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Ornitologisk Forening, DN Sønderborg og Naturvejlederne Sønderborg byder søndag kl. 11-15 velkommen til Naturens Dag.

Mød op ved “Støvlen” midt på naturarealet Kær Vestermark og vær med til et væld af naturaktiviteter, skriver Sønderborg Kommune.

Du og familien kan komme på tur med naturvejlederne finde sjove, spændende og “farlige” krible krable-dyr. I kan bygge egen insektfanger, gå på insektjagt og lære om fangsterne. I kan også sætte jer i snitteværkstedet og lære at snitte en “brummer” eller gå til dragebyggeværkstedet og bygge en drage, som kan flyve i blæsevejr.

Artiklen fortsætter under annoncen

I kan også lære om fuglene på Kær Vestermark, insekterne i vandhullet og komme med ud og samle ind til lækre naturpandekager med frugter fra naturen.

”Naturen er fantastisk, og vi glæder os til at fejre den og til at være i den på Naturens Dag. Det er en gave, at vi har naturarealet Kær Vestermark liggende kun et lille stenkast fra byens centrum. Her er masser af muligheder for natur- og friluftsaktiviteter. Og så er det helt gratis”, siger naturvejleder Tobias Præstholm Ehmsen fra Naturvejlederne