Tag med på bustur til de store vindmøller – hør hvor meget de støjer og tal med naboerne

18. august 2023 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

Hvordan er det egentlig at være nabo til vindmøller?

Det spørgsmål er blevet debatteret i flere landsbyer, efter kommune før sommerferien udpegede 14 potentielle placeringer for nye solcelle- og vindmølleanlæg. Udpegningerne er med i det forslag til kommuneplan, der i øjeblikket er i høring.

Nu får interesserede muligheden for at opleve vindmøllerne helt tæt på og snakke med naboerne til de 150 meter høje Vindtved-møller ved Sæd i Tønder. ProjectZero har nemlig taget Lars Thomsen fra Sæd-Ubjerg Lokalråd på ordet. Han opfordrede i marts de 200 deltagere ved et borgermøde i SFS-hallen til at komme og opleve møllerne på tæt hold, og det er lige netop formålet med den bus, der sendes afsted fra Sønderborg den 4. september.

Artiklen fortsætter under annoncen

”En del af deltagerne på borgermødet i marts gav udtryk for, at de har svært ved at forestille sig, hvordan det er at bo tæt ved møllerne. For eksempel hvor meget man kan høre dem. Det håber vi, de kan få opklaret på denne tur”, siger ProjectZeros kommunikationschef,Malene Lemann, i en pressemeddelelse.

De seks Vindtved-møller er 150 meter høje og har en rotordiameter på 126 meter. De producerer en strømmængde, der næsten svarer til det samlede forbrug for alle private husstande i Tønder Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgerne i lokalområdet var i begyndelsen var meget delte i spørgsmålet om placeringen af møllerne, og det fik Lokalrådet i Sæd-Ubjerg til at gå ind i en længere proces med de lokale indbyggere og udviklerne omkring en aftale. Det mundede ud i, at lokalområdet fik en økonomisk kompensation, der er brugt på at udvikle området med blandt andet fællesfaciliteter og en cykelsti.

Busturen er et af flere arrangementer for borgere omkring opførelsen af vedvarende energianlæg. I slutningen af august inviterer Sønderborg Kommune til tre borgercaféer, hvor man på uformel vis kan få mere at vide om de vedvarende energianlæg i kommuneplanforslaget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis lokalplansforslaget bliver vedtaget i efteråret, og et eller flere af områderne vækker interesse hos potentielle opstillere, vil de berørte lokalsamfund blive inddraget i processen.

Busturen foregår den 4. september, og der er afgang fra Alsion kl. 16. Forventet hjemkomst kl kl 21.30. Det er gratis at deltage.

2. maj 2024 Sport, Sønderborg

Kommunen bakker op om skateboard-landskamp

2. maj 2024 Sport

Skateboardlandsholdene fra Danmark og Tyskland mødes til november til den første landskamp for skateboard på dansk jord. Det kommer til at foregå i Sønderborg Skatepark på Ringriderpladsen. Formålet med arrangementet er at lave et familievenligt event, hvor sporten, skateboarding, vises frem. Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab har godkendt at støtte arrangementet med 36.500 kr. […]

Læs mere...