Talenterne fra Leonardo-holdet inviterer til udstillingen Garden Project

2. december 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Leonardoholdet og Kunstskolen er glade for invitere til udstillingen Garden Project som finder sted i Atelier Louise Bourgeois, på 3. sal i MultiKulturhuset og der er fernisering den 15. december fra kl. 15.00 – 17.00, skriver Kunstskolen.

Det gør, at der er pres på kunstnerholdet, som har fået en deadline at arbejde hen imod – og i går, fredag, blev der arbejdet koncentreret, mens underviser Amel Ibrahimovic dryssede gode råd og spredte tanker ud til de enkelte.

Garden Project er en kunstinstallation, som tager udgangspunkt i selve rummet Atelier Louise Bourgeois.

Artiklen fortsætter under annoncen

Leonardoholdet har i løbet af efteråret arbejdet med en fænomenologisk installation, hvor publikum træder ind i et rum som opsluger, omringer, omdirigerer og desorienterer.

Garden Project handler om naturen, arkitekturen, mennesker, objekter, ting med mere og Garden, der betyder have, skal tænkes i overført betydning, som en mental have vi sammensætter gennem hele vores liv og som udvikler sig og vokser.

Leonardoholdet er et nyt tiltag på Kunstskolen, som er åbent for alle mellem 14-25 år. Leonardoholdet mødes torsdage og fredage fra kl.15:30-18:30. Holdet fokuserer på høj faglighed og socialt samvær. Holdet er for alle.

Artiklen fortsætter under annoncen

Inspiration for Leonardoholdet kommer fra sportsverdenen, FC Barcelonas ungdomsakademi samt den danske højskolekultur.

De deltagende kunstnere på udstillingen er: Filippa Normann Overgård, Julie Busch Johansen, Laura Tolbøll Andersen, Luna Grzalja, Lærke Ebbesen, Lönne Kirchhof, Minna Kristoffersen, Rasmus Hougesen Østergaard, Veronika Mikoian og Victoria Lawal.

Du kan SE BILLEDER HER.

5. juni 2026 Politik, Debat, Nordborg, Samfund

Læserindlæg: Hvorfor er en advokatundersøgelse mere kontroversiel end varmepriserne?

5. juni 2026 Politik

Janne Wølke Friis Søgnen, Liberal Alliance, Sønderborg, skriver: Læserindlæg: Hvem bekymrer sig om hvor borgerne skal finde pengene? Ved byrådsmødet den 28. maj blev tonen sat fra start med et stærkt og personligt indlæg fra Helge Nielsen fra Nordals. Han er én blandt rigtig mange borgere, der i disse måneder oplever markante stigninger i varmepriserne fra […]

Læs mere...