Taxa kørsel op ad bakke for Restaurant Binds gæster

16. marts 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

En succeshistorie giver problemer for Restaurant Bind i Sønderhav.

”Kunderne må vente op til 1,5 time eller bestilte Taxa´er kommer simpelthen ikke” lyder det fra det frustrerede ejerpar på den succesfulde gourmet restaurant ved Flensborg Fjord.download (2)

Artiklen fortsætter under annoncen

De seneste tre weekender har smilene ellers været store på Restaurant Bind i Sønderhav. Her har man oplevet fulde huse og glade gæster både på almindelige aftener og til det eksklusive kokke-træf, hvor folk kom fra hele landet og sågar fra Norge for at snuse til kokkekunsten.

”Men hvad nytter det, at vi kan trække fulde huse, når gæsterne oplever Udkants-Danmark fra den dårlige side, når de skal hjem”, siger en lettere opgivende Pia Bind der er ejer på den hyggelige restaurant.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun har oplevet, at stå med gæster der måtte vente 1 1/2 time efter, at Pia Bind havde ringet til Dantaxi og bestilt en hyrevogn til gæsterne.

”Den kom ikke og jeg måtte rykke flere gange helt uden resultat”, fortæller Pia Bind.

Faktisk kunne den bestilte taxa være kommet i hvert fald tre kvarter tidligere, end det var tilfældet.

”Da taxa-chaufføren ankom, spurgte jeg hvorfor der dog var gået så lang tid. Chaufføren var også meget uforstående. Han fortalte mig at han havde holdt med en fri vogn og ventet på kunder i Kruså i tre kvarter”, siger Pia Bind.

Artiklen fortsætter under annoncen

Altså kunne hyrevognen have haft noget at bestille og de mætte og ellers glade kunder fra Restaurant Bind havde haft en lidt bedre afslutning på deres aften. Det er også sket, at forudbestilte vogne er udeblevet, fordi de i sidste øjeblik er blevet sendt på andre opgaver.

Et enkelt opkald til en vognmand, der kører under Dantaxi, giver måske lidt af forklaringen på de lange ventetider og udeblevne taxaer.

 

For 4 år siden var der 46 taxaer i området – i dag kører der kun 21 vogne.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

”Det er altså ikke godt nok når vi kæmper for at trække folk herud i de tyndere befolkede egne. Folk har jo ikke lyst til selv at skulle køre hjem oven på en god mad- og vinoplevelse”, siger Pia Bind.

 

Ydermere er det frustrerende at opleve når tyske gæster besøger restauranten.

 

”De kommer hertil i en tysk taxa. Når de skal hjem ringer vi til det tyske taxa-selskab og 15 minutter efter holder den foran døren. De danske gæster kan bare se den køre fra stedet imens de venter på en dansk taxa”, fortæller Pia Bind.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

De tyske taxaer må godt hente og bringe tyskere der skal til og fra Tyskland til Restaurant Bind – men en taxa der er kommet til restauranten med en kunde fra Tyskland, må ikke køre en dansk kunde til en dansk adresse.

 

”Det kunne vi ellers godt have brugt i flere tilfælde, de kommer da når man ringer efter dem”, slutter Pia Bind.

 

Om årsagen er knuder i bestillings-centralen eller om der simpelthen mangler taxaer vides ikke. Men sikkert er det at det er op ad bakke for restauranten der ellers sender glade folk hjem efter en gourmet aften i det sønderjyske.

 

 

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...