Teaterforeningen inviterer til generalforsamling

26. august 2022 Kultur Skrevet af: Redaktion

Sønderborg Teaterforening holder generalforsamling onsdag den 31. august kl. 19.00 på Hotel Sønderborg Strand. Dagsorden er i henhold til vedtægterne, blandt andet er der valg til bestyrelsen.

Alle, der har købt mindst en billet til kommende sæsons forestillinger, er velkomne og har stemmeret, skriver teaterforeningen.

Generalforsamlingen er indledning til den nye sæson. I september er der forestillinger for alle aldersgrupper.

For de voksne lægges der ud med Asta – om stumfilmsstjernen Asta Nielsen – i Riddersalen på Sønderborg Slot søndag den 25. september kl. 19.30. Forestillingen er nyeste led i en række forestillinger de seneste år, der har handlet om fortidens stærke kvinder. Forestillingerne har været meget populære, og der er da også kun få billetter tilbage til Asta.

Artiklen fortsætter under annoncen

For de yngste lægges der ud torsdag den 29. september kl. 16 på Sønderborg Teater med ’Vinden i Piletræerne’. Det er et musikalsk eventyr bygget på en børnebog af samme navn om Muldvarp, Rotte, Tudse og den mystiske Grævling. Forestillingen er egnet for børn fra 5 år.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...