Teknik, By og Boligudvalget har godkendt brugerpriserne til Havnebadet

6. september 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

“Havnebadet er en flot gave, vi har fået fra Bitten & Mads Clausens Fond og vi håber, det bliver til glæde for mange borgere. Men nogle gange kan det være dyrt at modtage en gave”, siger Venstres udvalgesmedlem Tage Petersen til SønderborgNYT, efter Teknik, By og Boligudvalget har set på havnebadets åbningstider og hvor meget brugerne skal betale udenfor sommersæsonen, hvor der gratis adgang.

“Driftsudgifterne for kommunen er blevet lidt større end forventet, men sikkerhedsniveau og vedligeholdelsesstandard skal selvfølgelig være i orden, så derfor kommer vi ikke uden om en brugerbetaling i vintersæsonen – specielt når vi er i en situation, hvor vi skal vende hver en krone og har gennemført store besparelser på ældreområdet med mere”, siger han.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi ved ikke, om vi har ramt rigtigt med åbningstiderne, men lægger op til at forvaltningen kan tilpasse dem efter dialog med brugerne”.

De godkendte priser

For at benytte havnebadet fra 1. september og frem til 1. juni skal der betales et indmeldelsesgebyr på 250 kroner og så koster det yderlige 550 kroner i kontingent for vintersæsonen – uanset hvornår på året man melder sig ind. For at komme ind til Havnebadet, skal man have en adgangsbrik og den koster 75 kroner. En dagsbillet til saunaen koster 40 kroner.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...