Tema-eftermiddag om udviklings-handicappedes overgang fra barn til voksen

24. maj 2023 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag havde foreningen LEV inviteret til en temaaften og det handlede om at gøre forældre til udviklingshandicappede børn og unge på, så de er klar til de udfordringer, der venter, når deres barn fylder 18 år – når det sker, så er forældrene ikke længere dem, som bestemmer.

Kommunen stillede op med alle de afdelinger, som kan komme i spil, når et udviklings-handicappet barn træder ind i voksenlivet.

“Vi har en søn, som i dag er 28 år og han har Downsyndrom. Nu bor han på Bosager og han er i beskæftigelse på Kær Vestermark”, sagde Hanne Clausen, som er med i foreningen LEV, der er en stemme for mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende.

Artiklen fortsætter under annoncen

Dengang hendes søn blev født – i den daværende Sundeved Kommune – var der ikke internet, så det var ikke sådan lige at komme i kontakt med andre i samme situation.

“Men i kommunen var der nogle gode og veluddannede socialrådgivere og vi fik også hjælp fra dygtige konsulenter fra amtet, der tog hånd om sagen”, sagde Hanne Clausen og fortalte, at konsulenterne fra amtet selvfølgelig havde kontakt til mange flere i samme situation end kommunens socialrådgivere havde.

“Fra ens udviklingshandicappede barn går ud af folkeskolen og indtil vedkommende fylder 18 år, der er der et gab – og da skiftet nærmede sig tog vi mange snakke med de skiftende sagebehandlere i Sønderborg Kommune for at vise, at vi havde nogle forventninger. Det skulle jo afklares om vores søn skulle have pension”, sagde hun og fortsatte:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det blev Jobcenter, som skulle undersøge, om den dengang 18-årige skulle tilkendes en pension og den fik han. Så skulle vi finde ud af, hvor han skulle bo – og her vil jeg råde til, at man spørger ud i netværket. Det er altid en god idé”, sagde hun go rundede af med at sige, at hendes søn i dag har et godt liv.

Overgangen til voksen er blevet lettere

Tidligere har det været en udfordring for forældre til børn med særlige behov, når deres barn fyldte 18 år og trådte ind i de voksnes rækker. Det betød et farvel til Børne- og Uddannelsesforvaltningen og en entré i Jobcenter, hvor mange sager nærmest startede forfra.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Heldigvis er samarbejdet mellem kommunens afdelinger for børn og for voksne blevet meget bedre. Vi har holdt en del møder med stabschef Rikke Blindbæk, som har en stor del af æren for, at overgangen fra barn til voksne nu er blevet lettere. Alting forberedes i god tid, så der ikke er i tvivl om, hvad den unge skal og hvad forældrenes rolle bliver”, siger formand for Dansk Handicap Forbund Sønderborg Bente Rey til SønderborgNYT.

Hun råder, som altid til, at når borgere skal tl møder med kommunen, så er det en rigtig god idé at tage en bisidder med.

Artiklen fortsætter under annoncen

“I Dansk Handicap Forbund Sønderborg har vi bisiddere, der gerne tager med til møder, som handler om handicapsager og det koster ikke noget. Mange andre foreninger har også bisiddere”, siger Bente Rey.

Teamleder Mona Holmgaard Jordt fra afdelingen for handicappede børn og unge fortæller, at der nu er faste samarbejdsmøder mellem børne- og voksenafdelingerne.

“De er med til at lette overgangen og desuden har vi lavet en brochure, Fra ung til voksen, som henvender sig til unge med særlige behov”, siger hun til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

Du kan SE BILLEDER HER.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...