Testfamilie fik en god oplevelse på Café Figo

24. juni 2013 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Flemming Nissen med påhæng besøgte Café Figo for Sønderborg Nyt og skriver:

Vi besøgte Café Figo en småkold torsdag aften i Juni måned. Vi overvejede at tage plads ved de udendørs borde, men valgte alligevel at sidde indenfor.

Vi havde ikke bestilt bord men det var ikke noget problem. En venlig servitrice, Sara, ledte os hen til en vinduesplads og så var det jo næsten som at sidde ude.

Vi var to voksne og et barn denne aften og forventningerne var store.

Bordet var ikke ryddet da vi tog plads men det fik Sara ordnet i en fart og så var vi klar til at studere menuen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Flemming Nissen kalder Café Figo for et godt valg.

Super service fra Sara

Der var en bred vifte af lækre små og større retter at vælge imellem og prisniveauet var ganske rimeligt.

Som drikkevarer valgte vi en halv flaske hvidvin, en stor fadøl og en cola til drengen. Sara foreslog en ny sommer-øl fra bryggeriet Fur. Det var et rigtig godt råd og øllen var en rigtig god startoplevelse. Den vin vi havde bestilt var ikke på køl i halve flasker så derfor valgte Sara at åbne en hel flaske og så ellers skænke efterhånden som glasset var tømt. Det var en god service og noget bedre end at få halvlunken hvidvin.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi bestilte en kyllingeburger og en bøf-burger til de voksne og Nachos til drengen.

Maden kom samtidig og der var rigeligt af den! Burgeren var lavet med en helt speciel bolle der havde Rosmarin på toppen – det var en rigtig lækker detalje! Salaten var frisk og sprød og der var dressing ved siden af så man selv kunne supplere – efter temperament og smag. Bøffen og kyllingen havde fået lige præcis som det skulle – hverken for lidt eller for meget så både burgeren og drengens Nachos kan kun få et stort anerkendende nik herfra!

Artiklen fortsætter under annoncen

Til dessert bestilte vi to gange æblekage og en omgang pandekage med is. Pandekagerne smagte ifølge Daniel ganske godt og æblekagerne var også en rigtig lækker og delikat oplevelse. Det var friske revne æbler på en marcipanbund, en kugle is og fløde på toppen. Anretningen var flot og indbød bestemt til at gå om bord i den friske dessert.

 

Alt i alt en rigtig fin oplevelse og Café Figo kan klart anbefales.

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...