I år har flere forskellige foreninger besluttet at arbejde sammen om at profilere det gode liv i Svenstrup.
Formålet er at vise, at det lille landsbysamfund har noget at byde på, og dermed også vise sig interessant for tilflyttere.
Det er Svenstrup Friskole, Svenstrup Ungdomsforening, E Svenstruplaug, Forsamlingshuset og Stenklubben Als, der alle gerne vil vise, hvad byen kan byde på, skriver foreningerne i en pressemeddelelse.
Som orientering er der lavet et særnummer af byens 50 år gamle beboer blad,E Svenstruppe,. Her vil Svenstrups foreninger m.fl. præsentere både sig selv og byen.
Kig forbi oppe i nærheden af madboderne ved biblioteket og få en kop kaffe, en vaffel eller nogle popcorn, mens vi fortæller om alle de muligheder, som findes i Svenstrup.
I kan kende os på de blå t-shirts med det fælles slogan: Svenstrup, en landsby med liv i.
Fælles ønsker vi at skabe en ramme for et velfungerende lokalsamfund. Svenstrup vil være et sted, hvor beboerne kan leve et godt og meningsfuldt liv, tæt på naturen og med stærke bånd til fællesskabet.
Vores kirke, landsbylauget, vores forsamlingshus, vores skole – alle understøttes de af et righoldigt foreningsliv og et godt fællesskab.