Til maj åbner AlsTorvet.dk en butik med antikviteter og genbrug

Dorthe Christensen med antikt klaver. Foto: Ole Kæhler
Dorthe Christensen med antikt klaver. Foto: Ole Kæhler
10. april 2024 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Den 1. maj er det planen, at dørene til Retro- og Genbrugsbutikken, AlsTorvet.dk, på Skolegade i Guderup, åbner døren, til de mange antikke ting og sager – og også til ‘lopperne’.

“Vi får de fleste af de ting, som vi sælger, fra dødsboer og så er der selvfølgelig nogle, der ringer, når de har noget, som de mener, vi gerne vil have på vores hylder”, siger Dorthe Christensen, der har AlsTorvet.dk sammen med manden, Brian Nielsen. Hun fortæller, at firmaet ikke blot handler om at sælge ældre og brugte ting.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi tilbyder også at hjælpe folk med havearbejdet, rengøringen, oprydning og vedligeholdelse. Vi tømte også dødsboer”, siger Dorthe Christensen til SønderborgNYT. Hvis man kommer ind i butikken efter 1. maj, så kan man sagtens få et tilbud på eksempelvis havearbejde eller hovedrengøring. Man kan også købe en kop kaffe og et stykke kage.

“Vi har også planer om at lave markedsdage på Torvet her i Guderup flere gange om året. Selvfølgelig bliver det sådan, at private kan få en stand og sælge ud af deres ting”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Parret har haft deres firma i to år, men har hidtil kørt det fra hjemmet i Dyndved.