Tilmeldingerne til Oldtimerløbet myldrer ind

2. marts 2023 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Onsdag kl. 12 åbnede Lions i Broager-Gråsten for, at ejere af gamle biler kunne bestille startnummer til Oldtimerløbet, som finder sted lørdag den 27. maj i Gråsten. I dag, torsdag, middagstid havde ikke færre end 251 sikret sig plads.

De første 10 med gamle biler sikrede sig startnummer til Oldtimerløbet indenfor det første minut efter at salget åbnede, og Erik Mathiesen fra Vamdrup starter med nummer 1 på køleren. Efter 45 minutter var deltagertallet oppe på 75. Det er virkelig en fornøjelse, siger præsidenten for Lions i Broager-Gråsten, Flemming Toft i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Om formiddagen hygger deltagerne sig i hinandens gode selskab på Ringriderpladsen i Gråsten, mens publikum nyder de smukke og spændende køretøjer. Mange deltager fortæller meget gerne om deres oplevelser med deres køretøjer og det er nemt at falde i snak om historien, skriver arrangørerne, Lions Broager-Gråsten.

Sidste år præsenterede 1.217 deres køretøjer ved Oldtimerløbet.

Overskuddet går – uden administrationsomkostninger – til humanitære formål lokalt, regionalt og internationalt, oplyser arrangørerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er stadig åbent for tilmeldinger og de tilmeldingerne, som skal foretages på Oldtimerløbet.dk

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...