Tim og Malene vil skabe mere liv i Broager med deres frisørsalon

Malene Vinther Sørensen og Tim Schwennesen. Privatfoto

Malene Vinther Sørensen og Tim Schwennesen. Privatfoto

29. januar 2025 Broager Skrevet af: Sissel Vinther

Broager byder velkommen til Nejsvejs Frisør, den nyåbnede salon på Nejsvejs i Broager, hvor Malene Vinther Sørensen og Tim Schwennesen kombinerer deres håndværk og mange års erfaring. De har tidligere arbejdet sammen og har nu skabt deres egen salon, hvor de forener deres faglige kompetencer og praktiske erfaring og samtidig håber at bidrage til byens liv.

SønderborgNYT har talt med Tim Schwennesen om, hvad Nejsvejs Frisør kan bidrage med til Broager.

Tim Schwennesen, som tidligere drev Kløvermarkens Herresalon i 13 år, tog en pause fra frisørbranchen og fik job som håndværker for at prøve noget helt andet.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg savnede frisørarbejdet efter 5 år, men ikke byrden ved at have min egen forretning. Derfor er det fantastisk at starte en salon sammen med Malene, hvor vi kan dele ansvaret. Det har virkelig givet mig mulighed for at genfinde min passion for faget”, fortæller Tim Schwennesen

Malene Vinther Sørensen, oprindeligt fra Adsbøl, og Tim Schwennesen fra Dynt bidrager hver med deres færdigheder i salonen. Malene Vinther Sørensen har sin ekspertise inden for farvning og dameklip, mens Tim Schwennesen har specialiseret sig i herreklip og barbering.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi lærer meget af hinanden, og det er fantastisk at kunne tilbyde kunderne et bredt udvalg af behandlinger. Samtidig betyder det noget for os at være en del af Broager og bidrage med det, vi hver især kan”, forklarer Tim Schwennesen.

Foruden at kunne tilbyde et væld af frisørbehandlinger har Malene Vinther Sørensen og Tim Schwennesen indrettet et hyggeligt caféområde i salonen, hvor kunderne kan nyde en god kop kaffe.

”Vi ønsker at skabe et sted, hvor folk ikke bare kommer for en klipning, men et sted, hvor de kan slappe af i indbydende omgivelser, der forhåbentlig får både faste og nye kunder til at føle sig hjemme i Nejsvejs Frisør”, afslutter Tim Schwennesen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med deres fokus på kvalitet og en afslappende atmosfære håber Malene Vinther Sørensen og Tim Schwennesen at kunne bidrage til at skabe mere liv i Broager med Nejsvejs Frisør.

3. juni 2026 Politik, Samfund, Sønderborg

Kommunen sætter foden ned – historisk hus skal bevares

3. juni 2026 Politik

Et hus, der har stået i Ulkebøl siden 1877, får nu en ny chance for at blive en del af områdets fremtid. Byudvikling-, Landdistrikter- og Infrastrukturudvalget har besluttet at nedlægge forbud mod nedrivning af den bevaringsværdige ejendom på Kaplenivej 12. Beslutningen kommer efter, at ejeren har søgt om tilladelse til at rive bygningen ned. Huset […]

Læs mere...