Tirsdag aften underholdt Per Stig Møller i Cathrinesminde Teglværk

2. maj 2017 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag aften blev der taget hul på Kulturmåned 2017 i Cathrinesminde Teglværk, hvor et tætpakket teglværk kunne lægge ører til den tidligere udenrigsminister Per Stig Møller, som i sit indlæg tog afsæt i sin barndom.

Konservative Per Stig Møller lagde ud med at fortælle, at hans mor faktisk kommer fra Rinkenæs, hvor faderen, Peter Hjort Lorentzen havde en gård.

“Men jeg er altså født på Frederiksberg i en boligblok, hvor der var masser af kul i baggården. Stedet gjorde jeg fik lungebetændelse, som dengang sagtens kunne være dødelig”, siger Per Stig Møller og fortæller videre, det ikke hjalp at ligge i damptelt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“En læge foreslog, at de prøvede noget ny medicin og det var pencillin og det hjalp”, siger Per Stig Møller.

Efter den oplevelse lånte familien nogle penge og flyttede i parcelhus ved Hvidovre.

“Og der legede vi drenge det, som de kalder chicken i Amerika. Vi skulle se, hvem der turde sidde længst på togskinnerne, når toget kom. Og jeg vandt. Toget stoppede”, siger Per Stig Møller. Efter hans sejr blev der sat hvidt stakit op, så børn ikke længere kunne lege på togskinnerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politisk familie

Per Stig Møllersw forældre var begge politikere. Både Lis og Poul Møller var i Folketinget.

“Der er meget intolerance i politik i dag og det gør, at politikere er nedladende overfor andre. Vi ser det på de sociale medier. Men i har aldrig set mig skrive sådan noget”, siger Per Stig Møller.

“Jeg har lært fra min far, at politiske modstandere ikke er dumme. De er bare uenige. Og så synes jeg, politik er etisk og ikke bare et spil om magt”, siger han.

“Engang sad min far og Jens Otto Krag og arbejdede på en skattereform. Pludselig opdagede Krag, at reformen ville gavne politikerne selv, så den skulle ikke bruges”, siger Per Stig Møller. Altså sad de gamle politikere i Folketinget for at sikre eller gavne sig selv.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den nødvendige politik

Per Stig Møller fortæller, han er stor modstander af det, som nogle politikere kalder “Den nødvendige politik”.

“Der er altid flere valgmuligheder og derfor er der flere partier, Hvis der kun eksisterede én politik, der kunne bruges, så havde vi kun ét parti”, siger han.

“Der er heller ikke et problem, der ikke er en løsning på, når bare man tænker godt nok”.

Satire er vigtig

“Dengang Per Stig Møller var en dreng på seks år, sad han på gulvet ved køkkenbordet, mens han far klippede satiretegninger ud af blade. Og mange af tegningerne landede på gulvet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Dem samlede jeg og syede sammen, så jeg havde små hæfter med sjove tegninger”, siger han.

“Og satire er den eneste måde, hvor vi opdager politiske dumheder, så satire er vigtig”, siger han.

Livsfare

Per Sitg Møller har været tæt på at være i livsfare i USA, hvor han var på besøg i Pentagon.

“Vi skulle have holdt møde i Pentagon, men det var flyttet til bygningen overfor. Ud af viduet så jeg et fly flyve ret underligt og da jeg kom ud, var der små flammer og sote pletter på græsset”, siger han. Det var den 11. septemer, hvor Tvillingetårnene og Pentagon blev angrebet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Han husker også en gang, hvor de sad i et fly fra Jordan og skulle til Saudi Arabien.

“Så fik vi at vide, der var en bombe på flyet og derfor skulle vi retur til Jordan og heslt inden bomben gik af”, siger Per Stig Møller. Han sad rolig og fattet hele vejen.

“På flyet fandt de en kasse med et dødningehoved og det var så i den, der skulle være en bombe. Det viste sig, at kassen var fra cateringsfirmaet og skulle bruges til at smide brugt bestik i”, siger Per Stig Møller.

Når han tænker på Pentagon, på en episode med et jordskælv og den mulige bombe i flyet, hvor han tog det meget roligt og fattet, så finder han en forklaring.

“Småting kan drive mig til vanvid, men når det virkeligt er alvor, så er jeg vist bare for dum til at fatte det”, siger den tildligere udenrigsminister og fortæller, der er pause, hvor der bydes på kaffepunch og fedtemadder.

 

 

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...