Tirsdag ser politikere på ansøgninger fra flere landsbylaug

28. september 2021 Nordborg Skrevet af: Redaktion

Skovby Landsbylaug, Mommark Landsbylaug og Lysabild Landsbyråd søger kommunen om 45.480 kroner til at undersøge, hvorledes samkørsel kan øge den sociale sammenhængskraft, forbedre sundheden, føre til mindre CO2-udslip samt sikre, at alle kan deltage i indgåede klubsamarbejdsaftaler uanset geografisk spredning/transportbehov. Projektet består af behovsanalyse, demonstration – forsøg i 12 måneder – evaluering og udrulning af resultaterne for FBS-Als.

Målet er indførsel af samkørsel for et hold af unge fodboldpiger i 12 – 15 års alderen fra hele Als. Pigerne har indgået en klubsamarbejdsaftale. Evalueringen vil vise, om det er muligt at vende udfordringerne ved faldende børne- og ungdomstal i landdistrikterne til positive effekter på det sociale- og på sundhedsområdet, øget livskvalitet og samtidig spare CO2 på persontransporten. De bedste erfaringer skal rulles ud til andre klubber i landdistrikterne i Sønderborg.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er Udvalget for Landdistrikter, Natur og Fødevarer, som skal sige ja eller nej på deres møde i dag, tirsdag.

E’Svenstruplaug søger om 46.600 kroner til en ’Supercykel P-plads’ ved Nordborgvej/Nørreskovvej.

Formålet med partnerskabsprojektet er at lave en cykeloase ved supercykelstien på hjørnet af Nordborgvej/Nørreskovvej i Svenstrup. Kommunens pulje til Grøn Transport leverer cykelservicestander med manuel pumpe, fliser og sand/grus. Til gengæld leverer lokalsamfundet arbejdskraft til jordarbejde og fliselægning, overdækning, borde/bænkesæt, blomsterbede m.m.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hundslev-Notmark-Almsted Landsbylaug er i gang med et større projekt omkring Notmark gl. Skole og forbindelserne mellem de tre landsbyer ’Midt O Als’ og søger om 99.646,80 kroner. Efter et langt tilløb er der nu brug for professionel støtte til arkitekttegninger med visualisering, detailtegninger og udbudsmaterialer, forretningsplan og fundraising af den mere omkostningstunge del af aktivitetsparken bag skolen og de indvendige etaper.

22. juli 2026 DET SKER, Augustenborg, Kultur

Ni kunstnere forvandler KunstPunkt til et farverigt univers

22. juli 2026 DET SKER

Er du på udkig efter en kunstoplevelse i sommerferien, er der god grund til at lægge vejen forbi KunstPunkt i Augustenborg. Fra den 25. juli til den 6. august indtager ni kunstnere fra kunstnergruppen Trapholtmalerne udstillingslokalerne med en alsidig udstilling, hvor både teknikker, materialer og kunstneriske udtryk spænder bredt. Selvom kunstnerne er en del af […]

Læs mere...