To bestyrelsesmedlemmer i Sønderborg Forsyning håber de kan blive

11. november 2017 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Bestyrelsesmedlemmer Svend Erik Petersen & Erlings Lundgaard, Sønderborg Forsyning, skriver:

Miljøet i Sønderborg kommune er vigtigt.

Derfor er der for flere år siden besluttet, at kæmpe for ProjectZero, hvor Sønderborg skal være Co2 neutral i 2029.

ProjectZero er god for Sønderborg kommune – og er med til at skaffe gode og velfungerende, varige arbejdspladser – og dermed mange gode skattekroner til kommunen.

For at nå dette mål, må vi udnytte solen og vinden meget mere. Vi vil absolut ikke være med til at bygge vindmøller på land.

Artiklen fortsætter under annoncen

Målsætningen er således vigtig for os, at vi som medlemmer af Sønderborg Forsynings bestyrelse er med til at udvikle denne vision.

Vi planlægger i øjeblikket en vindmøllepark, der skal placeres på Lillegrunden i Lillebælt, godt langt væk fra landlig idyl og mindst 4 km. fra land, men vi vil være lydhøre over for indsigelser og alternative løsninger.

Sønderborg Forsyning er ligeledes også igangsætter til et halmfyret fjernvarmeværk på Nordals, placeret tæt ved Danfoss til varmeforsyning af byerne Nordborg, Svenstrup og Guderup, således man på Nordals også kan få billigere og renere varme.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke Sønderborg Forsyning, der på sigt skal drive disse virksomheder. Opgaven er alene at iværksætte disse super gode miljøtiltag, og videresælge dem til de rette driftsmyndigheder.

Det er vigtigt for os, at Sønderborg Forsyning er en driftig og aktiv virksomhed, der arbejder for at udvikle og skabe en positiv udvikling for miljøet i vores kommune, hvor også en god og effektiv, borgerinddraget affaldssortering står højt på vores prioriteringsliste.

Vores indsigt og erfaring gennem mange års erfaring med disse opgaver, er nødvendig for et fremtidigt frugtbart samarbejde og for at fortsætte i det spor vi har lagt.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi skal derfor opfordre borgerne til, at vi kan fortsætte det samarbejde efter det kommende byrådsvalg.

 

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...