To dage med elbiler, oplevelser og grøn inspiration

Elbiler og oplevelser for hele familien. Pressefoto

Elbiler og oplevelser for hele familien. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

I weekenden den 3. og 4. maj 2025 kommer Elbil Tour igen til Sønderborg, og parkeringspladsen foran Biltema bliver centrum for elbiler, oplevelser og grøn inspiration. Sønderborgernes interesse for elbiler er stærkt stigende – hele 81 procent af alle nyregistrerede biler i Sønderborg-området i 2025 er elbiler – og derfor er Sønderborg et oplagt stop på touren.

Til Elbil Tour kan man opleve et bredt udvalg af de nyeste elbiler fra forskellige mærker og ikke mindst prøvekøre dem helt gratis. Men Elbil Tour handler om meget mere end bare biler. Der vil være hyggelig livemusik, konkurrencer, kaffe og sjove aktiviteter for børn, så hele familien kan være med. Der er også korte og inspirerende oplæg, hvor du blandt andet kan høre om myter omkring elbiler, ladestandere og batterier.

Artiklen fortsætter under annoncen

Arrangementet finder sted ved Biltema på Augustenborg Landevej 11 i Sønderborg. Det er gratis at deltage, og der kræves ingen tilmelding for at kigge forbi. Det skriver ProjectZero i deres nyhedsbrev.

Læs mere om programmet og bilerne på Elbil Tour 2025’s hjemmeside.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...