To timers gratis parkering i Havnens P-hus – derefter 12 kroner pr. påbegyndt time

16. januar 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fra onsdag står APCOA PARKING for administrationen af Havnens P-Hus, der ligger ved siden af Hotel Alsik i Sønderborg

De første to timers parkering vil fortsat være gratis, når Europas største parkeringsselskab APCOA PARKING fra onsdag 22. januar overtager administrationen af ‘Havnens P-Hus’ på Nørre Havnegade i Sønderborg. Det er en del af den aftale, der er blevet indgået mellem APCOA PARKING og den nye ejer af P-huset, BMC Ejendomme A/S, som er et selskab under Bitten & Mads Clausens Fond.

Artiklen fortsætter under annoncen

BMC Ejendomme A/S købte i 2019 parkeringshuset af Sønderborg Kommune for 55 millioner kroner, efter at det havde været i offentligt udbud. Baggrunden for købet er, at P-huset er et aktiv, der spiller sammen med fondens andre byggerier i Byens Havn. Det er intentionen at gøre P-huset til et sted, hvor alle kan parkere trygt på alle tider af døgnet. BMC Ejendomme integrerer derfor videoovervågning i bygningen for at skabe sikkerhed for biler og gående. Der er desuden et samarbejde med APCOAs vagter i forhold til runderinger døgnet rundt, skriver Bitten & Mads Clausens Fond.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hidtil har det været gratis at parkere døgnet rundt på de 463 pladser, som er fordelt på 12 halvdæk i P-huset på Sønderborg Nordhavn. Allerede i forbindelse med købet oplyste BMC Ejendomme dog, at det ved overtagelsen i januar 2020 ville erstattes af et tilbud om to timers gratis parkering. Fra den 22. januar er det derfor vigtigt at stille p-skiven, fordi den bruges til registrering af, hvornår parkering er begyndt.

12 kroner i timen

Har man brug for at parkere i Havnens P-Hus i mere end to timer, så er prisen – alle ugens dage – 12 kroner pr. påbegyndt time. Via en betalings-app på telefonen eller ved brug af en af det tre opstillede betalingsautomater kan man betale for eksempelvis to timers ekstra parkering. Det er muligt at stoppe sin parkering før tid, så har man på forhånd betalt for fire timer – hvoraf de første to er gratis – og kun får brug for at parkere i tre timer, stopper man nemt sin parkering og betaler dermed ikke for den fjerde time.

Artiklen fortsætter under annoncen

Overnattende gæster på Hotel Alsik kan bestille en parkeringstilladelse i hotellets reception. Dæk nummer 2 og 3 i P-huset er reserveret til overnattende gæster, som kan gå mellem hotel og P-hus via den offentlige bro over Nørre Havnegade.

Én af de tre betalingsautomater i P-huset er placeret på gangbroen.

Foto: Sønderborg Kommune

19. marts 2024 Augustenborg, Frivillige

Øvelse: Bilbrand blev til industribrand

19. marts 2024 Augustenborg

Mandag aften var der øvelse på programmet for de frivillige brandmænd i Augustenborg-Bro Brandværn, som blev kaldt ud til: Bilbrand i det fri. Brandmændene sprang i brandbilerne og kørte til Industrivej i Augustenborg og på vejen ser de en anden frivillig brandmand, Klaus Iskov, som stod og vinkede. Ham kørte de hen til, men det […]

Læs mere...