Tobias Dybvad klar med sit bedste onemanshow

Dybvad lover sit hidtil bedste show. Pressefoto

Dybvad lover sit hidtil bedste show. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Michael Kjær

Der er lagt op til en aften fyldt med grin, når Tobias Dybvad snart går på scenen i Sønderborg Teater. Lørdag den 27. september 2025 kommer han med sit femte soloshow ‘Mit bedste onemanshow’.

Den selvsikre titel er tænkt som en satirisk kommentar til de mange komikere og musikere, der annoncerer deres endegyldige afskedsshow, men alligevel ikke kan nære sig for at tage på endnu en tour. Det har inspireret Tobias Dybvad til at slå fast, at dette simpelthen må være hans bedste show – i hvert fald indtil videre.

Artiklen fortsætter under annoncen

”For at ingen føler, at de køber katten i sækken, er jeg nødt til at sige, at jeg ikke kan afvise, at jeg laver et endnu bedre show i 2030. Men altså, tør du vente så længe? Måske topper jeg i 2025 – vi ved det ikke”!

”Ærligt, jeg havde lyst til at lave et ikke-temabåret show, og jeg synes, at det er en sjov titel. Når jeg fortæller om titlen, så griner mine komikerkollegaer, og min manager ser lidt bange ud – det fortæller mig, at jeg har ramt helt rigtigt”.

‘Mit bedste onemanshow’ følger i kølvandet på de populære shows ‘Sjov mand, klam personlighed’ og ‘Er det ikke dig fra Dybvad?’, der begge gav ham en nominering som årets komiker ved Zulu Comedy Galla, samt ‘Fasser Partner’ og senest fra 2022, ‘Levemand’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Billetter til showet den 27. september 2025 kan købes på Sønderborg Teaters hjemmeside.

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...