Torsdag er Marianne Van Toornburg på scenen i Sønderborghus

25. april 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sager og sangskriver Marianne Van Toornburg udgav sidste år pladen Simpelt, der ligesom debuten er fyldt med sørgmuntre sange, fine historier, melankoli, sødme og silende regn. Og, ikke mindst, en konstant undren og refleksion over livet, døden, kærligheden og det store spørgsmål om, hvor man kommer fra og hvor man skal hen – med en drøm og et ønske om, at det hele bare var, ja lidt mere simpelt.

Torsdag kan du opleve hende i Sønderborghus, når hun vender tilbage til Sønderborg, hvor hun har boet i nogle år af sit liv.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Jeg boede hos min mormor og min morfar og han var rektor på Statsskolen. Min farfar var hollandsk konsul og direktør på Kamgarnspinderiet. Da jeg var færdig med gymnasiet rejste jeg til København, fordi jeg ville noget med musik og sang”, siger Marianne van Toornburg til SønderborgNYT.

Og hun havde heldet med sig, fordi Anne Linnet opdagede hende og tog hende med på kor på Marquis de Sade-turneen. Senere har hun været med i Sidewalk, Sweethearts, Miss B. Haven og hun har været med Troels Trier & Rebecca Brüel, Master Fatman and his Freedom Fighters, The Nancy Sinatra & Lee Hazlewood Show og været med i Venter på far.

20. april 2024 112, Nordborg

Ild i autocamper

20. april 2024 112

Lørdag middag rykkede frivillige brandmænd fra brandværnet i Nordborg ud til en brand i en autocamper. “Heldigvis holdt bilen tæt ved brandstationen og det gjorde også en del, at bilejeren havde begrænset flammerne med sin pulverslukker”, siger Beredskab Sønderborgs indsatsleder, Bo Olesen, til SønderborgNYT. Ilden bredte sig ikke fra motorrummet. Sydals Frivillige Brandværn har også […]

Læs mere...