Tour de France: Kommunen støtter Skala FM-koncert på Rådhustorvet

3. februar 2022 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Lokalradioen Skala FM vil dagen før eller to dage før, Tour de France rammer Sønderborg søndag den 3. juli, byde på koncert på Rådhustorvet. Sønderborg Kommune støtter arrangementet, hvis formål er at få gæster til at være Sønderborg i flere dage i forbindelse med cykelfesten.

Der er tale om en udendørs koncert fra kl. 20 til midnat med tre-fire kendte musikere/kunstnere/grupper, som er gratis for borgere og turister. Målgruppen er 25- til 40-årige. Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab i Sønderborg Kommune har valgt at støtte arrangementet med 80.000 kroner, skriver Sønderborg Kommune.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Det er super, at radiokanalen også vil lege med og varme op til dagen med en udendørs koncert. Vi håber, den – sammen med alt det andet, der sker – vil være med til at skabe den helt rette Tour-stemning i Sønderborg”, siger formand for Udvalget for Kultur, Idræt og Medborgerskab, Christel Leiendecker.

Tilskuddet til arrangementet gives under forudsætning af, at Skala FM sikrer den øvrige finansiering og de nødvendige tilladelser for at gennemføre arrangementet på Rådhustorvet.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...