Tour de Rinkenæs – især for nye og kommende tilflyttere

8. juni 2022 Sport Skrevet af: Ole Kæhler

Kom til Tour de Rinkenæs lørdag den 18.juni i tidsrummet 10.00 – 13.00. Touren er for alle, men især for dig og din familie, der måske lige er flyttet til området, eller for jer, der ønsker at flytte til området, men kender ikke til, hvad byen kan byde på, skriver arrangørerne.

Touren begynder på Rinkenæs Skole eller i Børnehuset, begge beliggende på Stenvej i Rinkenæs. Her får man den første oplevelse, og med et skattekort i hånden går man videre til de andre aktører i byen, der er med.

Artiklen fortsætter under annoncen

Touren slutter senest kl. 13.00 på skolen eller i Børnehuse. På skattekortet kan man se, hvor man skal gå hen, og ved hvert sted får man et stempel eller et kryds på kortet, når man har været der. Når skattekortet er helt udfyldt, får man udleveret et diplom for veludført skattejagt.

Aktørerne i touren er ud over skole og Børnehus også menighedsrådet v. Korskirken, idrætsforeningen RUIF, Rinkenæs Frivillige Brandværn samt Dalsmark Plejehjem. Ved skole og børnehave vil der ud over personale også være forældrerepræsentanter tilstede, som man kan få en snak med.

Artiklen fortsætter under annoncen

Vi håber på, at mange vil komme forbi og deltage i skattejagten, som er for små og store.

Det er gratis at deltage, og der vil være lidt godt til maven undervejs.

5. juni 2026 Augustenborg, Kultur

Genskabelsen af Hertugernes Augustenborg kræver mere end flotte plancher

5. juni 2026 Augustenborg

Borgerne i Augustenborg bakker op om visionen om at genskabe den historiske hertugby, men tålmodigheden skal hjælpes på vej af synlige resultater. Det stod klart, da borgere, projektfolk og repræsentanter fra kommunen torsdag mødtes i Kultursalen torsdag aften for at drøfte resultaterne af en omfattende spørgeundersøgelse og få en status på det ambitiøse projekt Hertugernes […]

Læs mere...