Tour Solvang er klar til at køre i Amerika

19. august 2016 Sundeved Skrevet af: Ole Kæhler

 

 

Lige nu pudses de sidste detaljer af, men tirsdag den 6. september sætter Tour Solvang kursen mod USA, helt præcist San Fransisco. Formålet er at samle penge ind til Julemærkehjemmet, men også få en cykeloplevelse ud over det sædvanlige og skabe venskaber for livet.

Tour Solvang har siden den 1. januar i år trænet ugentligt til oplevelsen i USA. Vintermånederne et gået med mountainbiketræning. I foråret og sommeren er træningen foregået på landevejene – blandt andet med flere træningsweekender. Holdet, der består af 27 ryttere, har cyklet rundt om Lillebælt. Første gang i juni og senere i august, en dagstur på over 200 kilometer.

Artiklen fortsætter under annoncen

God forberedelse er vigtig – målet er 3.500 kilometer, flere af rytterne har faktisk kørt langt over 5000, så der er lagt op til ”gode ben” i USA.

Prologen er en rundstrækning i San Fransisco, hvor broen Golden Gate skal krydses. Derfra går turen sydpå. Turen er på syv etaper og feltet kører forbi steder som Half Moon Bay, Santa Cruz, Hearst Castle og Pismo Beach.

Målet er Solvang, som blev dannet i 1911 af en gruppe lærere fra Danmark, skriver Tour Solvang i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så meget snart tager en solid og sammentømret flok cykelryttere afsked med familie og venner. Forude venter mere end 800 kilometer på cykel lang Higway 1 med Stillehavet på højre side.

Ruten er kuperet og der skal bestiges 10.000 højdemeter.

Til sammenligning er der 70 højdemeter fra Christian den X bro i Sønderborg til Dybbøl Mølle.

Feltet kører ind i Solvang onsdag den 14. september.

“Turen til USA er selvfølgelig kulminationen, men inden vi kommer afsted, har rytterne været på deres egne, personlige rejse. Tilsammen har vi cyklet både i solskin, regnvejr og blæst. Gamle venskaber er blevet fornyet og nye indgået. Det er et fantastisk forløb,” siger Hans Tjørnelund, der er holdkaptajn for Tour Solvang og klar til sin femte tur i sadlen i Californien.

Artiklen fortsætter under annoncen

Lokale Tour Solvang ryttere er:

Jørgen Arngrimson, Berit Arngrimson, Mette Lintrup, Maibritt Loebenstein, Maria Holst, Frank Sørensen, Malene Mikkelsen, Margit Søndergaard, Lars Hansen, Finn Iversen, Christian Ø. Pedersen, Rikke Holch Nielsen, Lars Winther Sørensen, Claus Buchard Jørgensen, Lone Grønbæk, Hans Peter Henriksen, Bjarne Weisness, Henrik Laue Petersen, Pia Tjørnelund og Hans Tjørnelund.

I servicebilen sidder Bodil Lindhard og Birthe Pedersen.

 

7. oktober 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor: Højere adgangskrav til gymnasierne er en rigtig dårlig idé

7. oktober 2024 Uddannelse

Rektor Ole Kamp Hansen fra Statsskolen synes, det er en rigtig dårlig idé, hvis adgangskravet til gymnasierne sættes op. TV 2 har erfaret, at regeringen tirsdag vil præsentere et nyt udspil, hvori karakterkravet til almene gymnasier hæves, så der fremover kræves et gennemsnit på 6, hvor der i dag kræves et på 5. Karaktergennemsnittet skal […]

Læs mere...