Traditionen fortsætter: Ringriderfrokost for de mindste

Børnene får teltet for sig selv med mad, musik og sjov. Arkivfoto

Børnene får teltet for sig selv med mad, musik og sjov. Arkivfoto

4. juli 2025 Kultur Skrevet af: Sissel Vinther

Der bliver dækket op til fest og fællesskab, når Børnenes Ringriderfrokost løber af stablen søndag den 13. juli 2025. Fra mandag den 7. juli klokken 10:00 kan man hente de gratis billetter – og hvis man vil være sikker på en plads, gælder det om at være hurtigt ude.

Frokosten finder sted i Børneland på Ringriderpladsen og varer fra klokken 13:00 til 14:00 og her er det børnene, der er i centrum, og de voksne må blive udenfor teltet.

“Det er en virkelig skøn tradition, hvor børnene får deres helt egen fest designet til børn og ikke til voksne. Derfor skal ungerne også være selv i teltet uden deres forældre, men naturligvis gerne sammen med søskende og venner. Det giver dem en mulighed for at være sammen på en helt anden fællesskabelig måde, og det er noget, mange familier ser frem til hvert år”, fortæller Børnelandskomitéens næstformand Mads Philipsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frokosten for de mindste byder på mad musik og god stemning og sidste år deltog op mod 360 børn i festlighederne. Billetter kan hentes fra 7. juli hos Rema 1000 på Grundtvigs Plads i Sønderborg og hos Rønhaveslagteren.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...