Transportministeren styrer forhandlinger om stor infrastrukturplan – men styrer ikke sin egen arbejdsdag

18. maj 2021 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Transportminister Benny Engelbrecht fortæller til SønderborgNYT, at han synes, det er fantastisk at være minister – også selvom det betyder lange arbejdsdage og så er der lige en enkelt ting, man skal instille sig på, inden man siger ja til at være minister:

“Det er en post, som man kan miste uden varsel og uden at have lavet fejl”, siger Benny Engelbrecht og forklarer, at kommer der en regeringsrokade, så er jobbet i spil.

I denne tid er det forhandlinger om infrastrukturen, som fylder Benny Engelbrechts kalender. Og trods titlen som minister, så er det ikke Benny Engelbrecht selv, der bestemmer, hvad der skrives i kalenderen. Det er hans sekretær, der skriver alle de opgaver og møder ind, som han skal nå gennem dagen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg kan kigge i kalenderen om aftenen og når jeg møder ind næste morgen, så er der lavet om på tingene”, siger ministeren og fortæller videre:

“Det er unægteligt et tab af kontrol og det skal man vænne sig til. På den anden side er det sådan, at hvis jeg selv ville føre min egen kalender, så var der ikke tid til også at være minister”.

I februar var der er masse møder om den grønne trafik i Benny Engelbrechts kalender.

“Vi lavede forlig om den grønne transport, hvor vi blandt andet snakkede om, hvor mange elbiler, der skal på gaden og nu skal vi have passet infrastrukturen til”, siger Benny Engelbrecht, som har set på de andre patiers ønsker til infrastrukturreformen.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg synes, der er gode muligheder for, at der bliver noget til alle partier og tror på et bredt forlig”, siger transportministeren og fortsætter:

“Forliget rækker helt frem til 2035 og det betyder jo, at jeg ikke selv skal ud og klippe snore, når vores beslutninger bliver virkelighed”, siger ministeren, der så kan glæde sig over, at han måske skal klippe en snor eller to, når andre regeringers initiativer skal indvies.

Benny Engelbrecht har ikke været meget i medierne i Corona-tiden.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Men det betyder ikke, at Transportministeriet ikke haft mange opgaver. Trods Corona skulle vi sikre, at den offentlige trafik var kørende, vi skulle stoppe flyvningerne til Dubai, sikre der ikke var køer ved grænsen og meget andet”, siger han. Oven i det, så skulle ministeriet fungere – også selvom medarbejderne arbejdede hjemmefra.

Benny Engelbrecht fortæller, at han ikke blev minister for et helt ukendt område, da han blev Transportminister.

“Jeg har tidligere været formand for transportudvalget og det var, mens Henrik Dam Christensen var minister og vi skulle forsvare den meget omtalte betalingsring, som skulle komme i København”, siger Benny Engelbrecht og tilføjer, at det gjorde de så indtil en bestemt dag, hvor statsminister Helle Thorning sagde de berømte ord til medierne: ‘Der kommer en god løsning i morgen’.

Artiklen fortsætter under annoncen

Benny Engelbrecht blev opfordret til at stille op som kandidat til Folketinget af  Socialdemokratiets lokale kreds og i 2007 blev han stemt ind.

Han har tidligere siddet på posten som skatteminister og før det har han været Socialdemokratiets erhvervs- og vækstordfører, formand for Transportudvalget og for Sydslesvigudvalget. Benny Engelbrecht er også tidligere medlem af Finansudvalget, Skatteudvalget, Kulturudvalget, Europaudvalget, Udenrigspolitisk Nævn.

Den 27. juni 2019 blev han udnævnt som Transportminister og privat bor Benny Engelbrecht i Adsbøl.

19. april 2024 Erhverv, Sundeved

Danish Crown i Blans skal bruge 100 nye medarbejdere

19. april 2024 Erhverv

Danish Crowns slagteri i Blans opretter 100 nye stillinger, der i første omgang tilbydes til nogle af de 1200 medarbejdere, der på grund af lukningen af slagteriet i Ringsted nu desværre står uden job. Sønderborg Kommune og Aabenraa Kommune er klar over, at det for nogen dog kan være en udfordring at tage springet, så […]

Læs mere...