Travle tyveknægte – 13 indbrud i weekenden

22. februar 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Weekenden bød på en del indbrud i Sønderborg, Augustenborg og V. Sottrup. 13 indbrud løber det op i, når man tæller sammen fra politiets døgnrapport.Politibil set bagfra

Et af indbruddene skete lørdag kl. 06:59 på Blommehaven, hvor en 86-årig mand vågnede ved, at nogen tog i døren til soveværelset. Da han stod op hørte han en eller to gerningsmænd tage flugten. Han så desværre ikke, hvor de løb hen og han kunne heller ikke give noget signalement af tyvene, der dog havde hænderne fulde af koster.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der blev stjålet en Wegener Bamsestol med skammel, en bærbar PC, en PH lampe og en pung. I alt løb tyvene med værdier for ca. 200.000 kr.”, siger Mads Hansson fra Sønderborg Politi.

“Det er en ret stor stol at slæbe rundt på, så vi håber, at nogen har set noget i området omkring Blommehaven lørdag morgen”, siger Mads Hansson.

Fra en byggeplads på Skolevej i V. Sottrup blev der stjålet værktøj da tyve i tidsrummet fra fredag kl. 18 til søndag kl. 23 begik indbrud i fire containere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tre af containerne var blevet skåret op med en vinkelsliber og der var blevet skåret hul i en fjerde container. Også her vil politiet gerne høre fra nogen der har hørt noget i området.

“Det giver en del larm, når man skærer en container op med en vinkelsliber”, siger Mads Hansson.

Ved de øvrige indbrud blev der typisk stjålet let omsættelige varer så som smykker, kontanter og designerlamper.

Det er dog ikke alle stjålne ting som tyvene vælger at beholde eller sælge. En hundelufter fandt i weekenden nogle tyvekoster, der lå i området ved SFS-Hallen i Sønderborg. Det drejer sig om et Apple TV, nogle smykkeæsker og en mobiltelefon. Tingene vurderes at have ligget på stedet i noget tid, men politiet vil gerne høre fra folk, der har været ramt af indbrud og måtte mangle de nævnte ting.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiet kan som altid kontaktes på tlf. 1-1-4.

29. marts 2024 Sønderborg, Frivillige

Aabenraa Selvhjælp vil hjælpe seksuelt krænkede i Sønderborg

29. marts 2024 Sønderborg

Voksne med senfølger efter seksuel krænkelse i barndommen kæmper med psykiske og/eller fysiske følgereaktioner. De hyppigst forekommende er PTSD, angst, lavt selvværd, tvangsforestillinger, problemer med krop og seksualitet, selvskadende, suicidal eller seksualiseret adfærd, spiseforstyrrelser og stofmisbrug. Ventetiden for at komme i behandling er over to år. Det betyder, at borgerne ikke få hjælp hurtig. Vi […]

Læs mere...