Travlhed hos CR Tømrer og Snedker

28. april 2020 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Rigtigt mange virksomheder er hårdt ramt af Corona-krisen, men sådan er det ikke hos CR Tømrer og Snedker, en virksomhed fra Stolbro på Nordals.

“Lige nu er vi i gang med at lave tag på en villa i Høruphav og når vi er færdige her, så venter der andre opgaver”, siger ejeren, Casper Rasmussen til SønderborgNYT. Han synes, det er rigtigt skønt, at han kan arbejde og samtidig have en fantastisk udsigt.

På fredag er det tre år siden, Casper Rasmussen blev selvstændig.

“Jeg startede min egen virksomhed efter at have drømt om det i en rum tid. Jeg var allerede vant til at arbejde i rigtigt mange timer og jeg har også arbejdet for andre firmaer i Norge. Jeg tænkte, jeg jo lige så godt kunne arbejde for mig selv”, siger Casper Rasmussen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det er også spændende at tage ud se på opgaver, gå hjem og regne på tilbud og præsentere dem for kunderne”.

Han fortæller, at ingen af de større projekter i ordrebogen, er aflyst eller udsat.

“Det er typisk større renoveringer, hvor der er taget lån for at lave dem og de rammes jo ikke af krisen”, mener Casper Rasmussen.

“Efter krisen begyndte, er der kommer adskillige opgaver, hvor vi for eksempel skulle skifte et vindue og andre mindre ting”, tilføjer han. Naturligvis er han klar over, at tingene kan ændre sig.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Krisen slutter nok ikke om nogle dage og begynder folk at holde pengene, så kommer mit firma nok også til at mærke krisen”.

 

HUSK – Støt den lokale handel i en svær tid! 

Artiklen fortsætter under annoncen

 

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...