Tre gange Midt om Natten i Skansen – alle nu med under 1000 mennesker i hallen

10. marts 2020 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

På Kultur i Syds Facebookside fremgår det, at der til en af de tre Midt om Natten-forestillinger er lidt flere end 1000 mennesker i Broager Sparekasse Skansen – inklusiv medarbejdere – og SønderborgNYT har spurgt leder af Kultur i Syd, Jes Johansen, om det vil være muligt at få refunderet billetten til den koncert, hvor der er flere, hvis man er mest tryg ved at følge myndighedernes anbefalinger.

På Kultur i Syds hjemmeside fremgår det, at der vil være marginalt flere end 1000 mennesker i salen til den ene forestilling. Men tirsdag morgen oplyser Jes Johansen:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Der er ingen forestillinger, hvor der er over 1000 personer i Skansen”.

Midt om Natten-forestillingerne gennemføres som planlagt i Broager Sparekasse Skansen. Men vi er opmærksomme på risikoen ved Covid-19, følger myndighedernes anbefalinger og gør hvad vi kan for at begrænse smitterisikoen. Vi kan derfor ikke refundere billetterne til forestillingerne, skriver Kultur i Syd på Facebook mandag.

Den 7. marts skrev Kultur i Syd på hjemmesiden:

Artiklen fortsætter under annoncen

To aftener er der under 1.000 gæster i hallen. Den tredje aften er der inklusiv personale marginalt flere end 1.000 gæster i hallen. Der er god plads i hallen, så derfor spreder vi publikum så meget som muligt. Desuden vil der forefindes håndsprit, som vi opfordrer folk til at benytte. Vi opfordrer desuden publikum til at følge anvisninger fra myndighederne omkring fornuftig adfærd i større forsamlinger.

Corona-anbefalinger

Artiklen fortsætter under annoncen

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at arrangementer med over 1.000 deltagere aflyses eller udskydes foreløbig måneden ud.

Coronavirus smitter fra person til person. Derfor anbefaler Sundhedsstyrelsen, at man vasker sine hænder ofte, at man altid hoster eller nyser i sit ærme, og at man undgår at give håndtryk eller kram til andre personer.

Symptomerne på Coronavirus er hoste, feber eller vejrtrækningsproblemer. Har man de seneste 14 dage været i et land med smittespredning, skal man ringe til sin læge, hvis man bliver syg. Det er vigtigt, man ikke møder op i et venteværelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

INFORMATION OM CORONAVIRUS/COVID-19:

Læs og følg myndighedernes anvisninger på
www.coronasmitte.dk

Myndighedernes hotline telefon
70 20 02 33

Følg udviklingen i Sønderborg-området på
www.sonderborgnyt.dk/category/corona

Artiklen fortsætter under annoncen

Lad os stå sammen ved at holde afstand!