Tre grupper fra Det Blå Gymnasium er et skridt videre i konkurrence

3. marts 2016 Uddannelse

Tre elevgrupper fra Det Blå Gymnasium i Sønderborg er kåret til at være nogle af de bedste ungdomsiværksættere i sub-regionale mesterskab YE 2016Sønderjylland.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ud af 62 grupper blev de udpeget til at gå videre til regionsmesterskaberne i entreprenørskab.

Det sydjyske mesterskab i entreprenørskab fandt sted på Det Blå Gymnasium, hvor gymnasieelever fra Haderslev, Tønder, Aabenraa og Sønderborg fra både handelsgymnasiet og det tekniske gymnasium deltog.

”Det har været en lærerig proces at gå fra en simpel idé til et koncept og prototype. Vi er glade for at være gået videre, og ser frem til at konkurrere mod de andre i regionen. Det kræver tid, ressourcer og et godt samarbejde i teamet at nå så langt, men det er det hele værd,” siger Søren Holm Lund, der sammen med sit team er udpeget blandt de bedste.

Søren Holm Lund, der kommer fra en familie med iværksættere, har sammen med sin gruppe udviklet en ny form for støvhætte, der både er smartere og mere miljøvenlig, skriver gymnasiet i en pressemeddelelse.

Næste konkurrence for de tre elevgrupper er i Kolding næste torsdag.

Skrevet af: Ole ole@sonderborgnyt.dk