Tre oplevelser i naturen venter, når mørket falder på

Aftenen byder på både bålmad og Qi Gong under stjernerne. Pressefoto

Aftenen byder på både bålmad og Qi Gong under stjernerne. Pressefoto

DET SKER Skrevet af: Sissel Vinther

Alt for få danskere har prøvet at opleve naturen, når mørket falder på. Netop det vil initiativet Nat i Naturen lave om på, og lørdag den 6. september 2025 er der mulighed for at tage del i oplevelserne.

Mørkevandring, skovbadning og mad over bål er måske ikke det første, man forbinder med aftenskole, men netop det står på programmet, når Nat i Naturen finder sted den 6.-7. september 2025, oplyser FOF Sønderjylland i en pressemeddelelse.

I Sønderborg rykker aftenskolen FOF undervisningen ud i det fri med tre forskellige tilbud. Bål og udendørs træning ved Alssund Børne- og Ungdomscenter i Sønderborg, spiselige planter og madlavning over åben ild på Kær Vestermark samt Qi Gong-øvelser i naturen ved Alnor Strandpark i Gråsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Med Nat i Naturen er der lagt op til, at deltagerne kan få en anderledes oplevelse af naturen og samtidig blive inspireret til, hvordan udelivet kan bruges både til bevægelse, fællesskab og afslapning.

Alle tre arrangementer finder sted lørdag den 6. september 2025. Qi Gong i Alnor Strandpark starter klokken 20:15 , bål og udendørs træning ved Alssund Børne- og Ungdomscenter klokken 20:00, samt vild mad og fortællinger ved bålet på Kær Vestermark er fra klokken 19:00.

Interesserede kan tilmelde sig via FOF Sønderjyllands hjemmeside.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis du ønsker, at et arrangement bliver omtalt på SønderborgNYT, så send tekst og billede til [email protected], og vi deler det med vores læsere.

21. juli 2026 Politik, Sport, Sydals

Politikerne vil finde en løsning der gavner både naturen og kitesurferne i Sønderborg

21. juli 2026 Politik

Når kitesurfere begiver sig ud på det lave vand med den rette vind i sejlet, oplever de en helt særlig lykkefølelse, som du kunne læse på SønderborgNYT mandag. Men det er en balancegang at tilgodese både kitesurfernes interesser og hensynet til de fugle, der lever og yngler i området. Den balance vil Sønderborg Kommune og […]

Læs mere...