Trekløver-regeringen vil hæve pensionsalderen

Arkivfoto
Arkivfoto
28. januar 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Danskerne lever længere, og derfor vil regeringen forsøge at samle flertal for senere tilbagetrækning, altså pensionsalder.

Det er ambitionen for VLAK-regeringen, som i foråret vil fremsætte et nyt bud på Danmarks økonomi frem til 2025.

“Vi vil gøre det helt klart, hvor mange penge, vi har som land og som samfund, hvis vi bare lader stå til. Men også hvor mange penge, vi kan få til nye prioriteringer, hvis vi løbende justerer”, siger Lars Løkke Rasmussen ifølge TV2 Nyhederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Siden tilbagetrækningsreformen i 2006 har vi nu en levetid, der er to et halvt år længere end det, der lå til grund for aftalen.

“Så det vil være fornuftigt at justere på indfasningen af det allerede aftalte for at skabe balance i dansk økonomi”, siger Lars Løkke Rasmussen.

Han varsler, at regeringen vil tage fat på spørgsmålet “inden vi når sommer”.

“Også for at få en hurtig og helt nødvendig afklaring, inden det lykkes oppositionen at skræmme folk fra vid og sans. Det kan vi ikke byde danskerne”, siger Lars Løkke Rasmussen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti har afvist, at man igen vil hæve pensionsalderen for danskerne.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...